Nr. 01 · Forskning

Klimaforskere dukker sig

Den anerkendte amerikanske klimaforsker Michael Oppenheimer oplever, at hans kollegaer i stigende grad er nervøse for at blande sig i den offentlige debat.
Af Christine Roj
Udgivet
20. august 2026
Illustration
Marie Boye Thomsen

Folk har ikke lyst til at blive skydeskiver, så de holder lav profil.

Hvor årets vejrrekorder og omfattende skovbrande kunne forventes at trække klimaforskere i en alarmistisk retning, sker der tilsyneladende det modsatte. Det mener den internationalt anerkendte klimaforsker Michael Oppenheimer.

Udover at have været en af de helt centrale figurer i FNs klimapanel, IPCC, i årtier, har Oppenheimer, der i dag er professor på Princeton University, længe deltaget i den offentlige debat.

Og for ham er der ingen tvivl om, at klimaforskningen og dens afsendere oplever et stigende pres.

”I visse lande, mit eget inklusiv, forsøger regeringer at pille klimaforskningen fra hinanden. Og folk har ikke lyst til at blive skydeskiver, så de holder lav profil,” forklarer Oppenheimer.

Og det er ikke kun i USA – hvor præsidenten bl.a. har trukket landet ud af IPCC. Oppenheimer ser den samme tendens i Europa, hvor et ”populistisk backlash” får hans kollegaer til at dukke sig.

Et tysk studie fra sidste år bakker beskrivelsen op. Den positive tilslutning til klimatiltag toppede i 2019 – i slipstrømmen af Parisaftalen og de globale klimabevægelser. Siden da, og særligt de seneste år, er klimaskepsis taget til i befolkningen. En skepsis, der, ifølge Oppenheimer, sætter sig som en bredere politisk modvind.

Mindst drama

I 2013 udgav Michael Oppenheimer en videnskabelig artikel, der konkluderede, at klimaforskere underdriver deres forskningsresultater. Eller det han kalder ‘erring on the side of least drama’. Altså, at forskningen bliver fejlbehæftet, fordi forskere fremhæver de mindre dramatiske scenarier – ikke på et fagligt grundlag, men af frygt for at møde kritik.

Så når klimaforskere i dag møder modstand og går i en mere konservativ retning, når de udtaler sig, forstærker det altså en tendens, der allerede fandtes.

Selvom Oppenheimer oplever, at der også er stigende modstand mod klimaforskning i visse dele af Europa, mener den danske klimaforsker og politiske teoretiker Mads Ejsing ikke, at tilstandene er helt så alvorlige herhjemme.

Alligevel kan han godt genkende at være nervøs for at blande sig i den offentlige debat. ”Især som ung forsker har jeg tænkt meget over det.”

Den bekymring fik Ejsing og en gruppe forskere til at danne Det Grønne Forskernetværk i 2023 for at de derved kunne støtte hinanden.

“Jeg har eksempelvis oplevet at få at vide, at jeg risikerer ikke at blive inviteret ind i medier, hvis jeg virker for politisk. Men det svarer jo til at bede nogen, der forsker i en specifik sygdom, om ikke at gå op i, hvorvidt den bliver kureret,” forklarer Ejsing.

Tilbage i USA håber Michael Oppenheimer, at den modstand, der i øjeblikket er, går over igen. For som han afsluttende slår fast: ”Man kan ikke skjule videnskaben.” Inden han alligevel tilføjer: “Altså, med mindre ens regering udsulter den, som de gør det i USA.”