BRANDE OG HEDEBØLGER kom agurketiden til undsætning over sommeren. Men debatten gik i ring om, hvorvidt og i hvor høj grad det ekstreme vejr kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer.

Det er ifølge sprogforsker ved Københavns Universitet, Søren Beck Nielsen, og klimaretoriker ved Aarhus Universitet, Esben Bjerggaard Nielsen, et mønster, vi har set før. De mener, at den offentlige debat fastholder de samme positioner.

”Vi ender samme sted, hvor mediedebatter fokuserer på uenigheder, og hvor politikere igennem deres sprog forsøger at fralægge sig ansvar frem for at tale om konkret handling,” siger Søren Beck Nielsen, der i årevis har forsket i, hvordan vi taler om klimakrisen.

Et eksempel på den polariserede debat blev bragt på P1 i begyndelsen af august, hvor politikere var inviteret til at diskutere sommerens brande i Europa. Selvom oplægget var at tale om ansvar og løsninger, udviklede samtalen sig til en ideologisk positioneringskamp.

“Når debatten bliver et spørgsmål om at markere politiske positioner, risikerer klimakrisen at blive reduceret til en fastlåst strid. Det skubber fokus væk fra drøftelser om mulige løsninger og over på konflikt,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

En mistet forbindelse

Samtidig med at debatten kører i ring, bliver konsekvenserne af klimaforandringerne stadig tydeligere. I juni ramte hedebølgen Danmark, og i slutningen af måneden oplevede Europa en overdødelighed på mere end 10.000 mennesker, altså 10.000 dødsfald mere, end man normalt ville forvente i perioden.

Mens nogle journalister faktisk var til stede i de hårdt ramte områder, bragte andre medier historier om spektakulære solnedgange farvet af røg fra brande i Sydeuropa og opfordrede læsere til at dele billeder.

”Der er en mistet forbindelse mellem det, der sker i virkeligheden, og det, vi nogle gange ser i medierne,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Han understreger, at klimakrisen er vanskelig at formidle, men ser også gode eksempler, der retorisk lykkes med at koble det ekstreme vejr med klimaforandringer uden at pakke det ind.

”Retorisk bliver vi nødt til at turde gå ind i det ubehag, som også er en del af de konsekvenser, vi ser nu. Ellers får vi som borgere aldrig opbygget et sprog til at tale konstruktivt om klimaproblemstillinger.”

Paradokset er, at befolkningen i høj grad allerede anerkender problemets alvor. Ifølge Klimarådets rapport fra november 2025 erklærer 84 procent af de lidt over 1.500 adspurgte sig helt eller ret enige i, at klimaforandringerne er en alvorlig trussel.

I rapporten står der også, at ”et flertal ønsker, at Danmark fører en ambitiøs klimapolitik – også hvis andre lande ikke gør det samme”. ”Det handler om at finde en retorisk balance mellem at anerkende problemets alvor og samtidig gøre plads til håb”, lyder det fra retoriker Esben Bjerggaard Nielsen.