Andelsbevægelsen - Den store guide

Få hurtigt overblik over andelsbevægelsens historie, og hvilken rolle det forbrugerejede og demokratiske andelsselskab har i dag.

Andelsbevægelsen startede i England og bestod af både indkøbs- og produktionsfællesskaber.

Den første danske indkøbsforening var Brugsforeningen, der blev stiftet i Thisted i 1866, og andelsmejerierne var de første danske eksempler på produktionsforeninger.

Idéen med andelsbevægelsen var, at enkeltpersoner og virksomheder kunne slå sig sammen og opnå flere fordele i en tid præget af fattigdom og usikkerhed.

Storhedstiden for andelsbevægelsen var fra midten af 1800-tallet til midten af det 20. århundrede.

Hvad er et andelsselskab? 

Et andelsselskab er en demokratisk selskabsform med rødder i andelsbevægelsen. Andelsselskabet er ejet af sine andelshavere og har til formål at skabe værdi for dem.

Fællesskab og indflydelse samt stordriftsfordele og samfundsansvar er kendetegnende for andelsselskabet, der stadig i dag er en populær og værdiskabende selskabsform i Danmark. Flere af Danmarks største virksomheder er faktisk andelsselskaber. 

Hvad er en andelshaver?

En andelshaver er en person, der ejer en andel i et andelsselskab.

I brugsforeninger eller andelsboligforeninger er andelshaverne personer, der via foreningen får mulighed for at købe varer eller bolig til rimelige priser.

I andelsmejerier og -slagterier er andelshaveren en reel medejer ved at have slået sig sammen med andre landmænd i en kooperation om indkøb af værktøjer og maskiner til forarbejdning, salg mv.

I et forsyningsselskab er man automatisk andelshaver, hvis man bor i selskabets forsyningsområde og dermed får strøm leveret via selskabets elkabler.

Andelsboliger er bygget på andelstanken

I Danmark er andelstanken også anvendt inden for boligområdet med det formål at skaffe gode og billige boliger til almindelige mennesker. 

Den første andelsbolig så dagens lys for mere end 100 år siden, og andelsboligforeninger har været en vigtig del af det danske boligmarked lige siden. 

I 1800-tallet boede en stor del af den danske arbejderklasse under uhygiejniske og trange forhold i Danmarks voksende byer. En hel familie boede ofte på et enkelt værelse i en bygning. 

Den høje koncentration af mennesker på lidt plads gjorde sammen med de uhygiejniske forhold, at risikoen for epidemier var høj og katastrofal. 

Koleraepidemier var medvirkende til, at man, fra politisk side, begyndte at overveje, hvordan man kunne forbedre boligforholdene. 

I 1887 blev andelsboliger anerkendt og reguleret ved lov, så arbejderne kunne få mulighed for at eje deres bolig uden konstant at være bange for, at udlejeren hævede huslejen efter forgodtbefindende. 

Andelsboligerne blev hurtigt populære, og i dag i Arbejdernes Byggeforening betaler medlemmerne et fast beløb for at være med, og i takt med at boligerne bliver bygget, trækker man lod blandt medlemmerne om, hvem der må købe boligen. 

Der bygges hele tiden flere boliger for, at alle medlemmer med tiden kunne få muligheden for at blive andelsboligejer. 

Historie

Få overblik over centrale begivenheder i andelsbevægelsens historie i Danmark.

Andelsbevægelsens historie
Formål

Andelstanken er en af grundstenene i vores erhvervsliv og demokrati i dagens Danmark med andelsværdier som fællesskab og værdiskabelse. Særligt forsyningsbranchen har rødder i andelsbevægelsen og driver virksomhed på baggrund af andelstanken. 

Andel trækker med sit navn en tydelig reference til andelsselskabet og signalerer, at kunder, andelshavere, kolleger og samarbejdspartnere alle er en del af et fællesskab. 

Som andelsselskab mener Andel, at det bedste samfund er et samfund drevet af grøn energi og med lige muligheder for alle. Derfor investerer Andel målrettet i fibernet, ladestandere og vedvarende energi. Det er tanken bag Andel.

Hvad bygger andelstanken på?

Andelstanken handler om fællesskab. Fælles indflydelse sikrer en demokratisk ledelse samt ligelig fordeling af udbytte. 

Andelstanken er baseret på princippet om ét medlem, én stemme, uanset andelskapitalens størrelse eller medlemmets omsætning i virksomheden eller lignende. 

Større beslutninger angående virksomhedens udvikling tages på de årlige ordinære møder, hvor repræsentanter for andelshaverne deltager. 

Andelstanken har de senere år fået medvind både fra politisk side og som en populær demokratisk virksomhedsform.

Hvilken værdi skaber andelsselskabet?

Der findes andelsselskaber inden for forskellige brancher som eksempelvis energi- og fødevarebranchen. Andel er et eksempel på et andelsselskab i energibranchen, der har som formål at skabe vækst og velfærd for andelshaverne og det danske samfund ved at levere vital infrastruktur, som strøm og fibernet, samt vedvarende energi fra havvindmøller.

Ud over fælles styrke er det hele grundtanken i andelsselskabet at sikre, at den økonomiske værdi, der skabes, kanaliseres tilbage til fællesskabet gennem langsigtede og bæredygtige investeringer, fornuftige priser, donationer og aktiviteter, der gavner fællesskabet.

Uden strøm går Danmark i stå

Elnetselskaberne Cerius og Radius, der ejes af andelsselskabet Andel, investerer løbende i elnettet og forbedrer forsyningssikkerheden. I dag har andelshaverne strøm i stikkontakten i 99,99% af tiden, døgnet rundt. Det er rekordniveau — også internationalt.

Det danske elnet blev igen i 2019 kåret til Europas bedste.

Samfundet i dag er dybt afhængigt af strøm for at fungere. Vi bruger strøm til lys og varme. Til boligen, til læsning, til at se os i spejlet. Til komfort, til hygge, til samvær og til arbejde. Til en god kop kaffe, til vask af tøj, til malkning af køerne. Hul igennem til internettet. Til overblik og indblik i verdenssituationen og vores interesser. Til chat med vennerne, til down- og upload af store filer, til streaming af dine yndlingsfilm.

Hvis strømmen går, mens vi er på arbejde eller er ude at handle, går alt i stå. Dankortterminalen og kasseapparatet virker pludselig ikke længere, og mange arbejdsopgaver kan vi ikke løse.

Hjemmearbejdspladser og uddannelse via internettet gør det let for mange også i yderområderne at have et arbejde og få en uddannelse. Den fleksibilitet skaber værdi.  

Andelstanken redder liv i dag

Let og pålidelig adgang til strøm i Danmark har især haft betydning for vores folkesundhed og vores sygehuse. 

Sundhedssektoren har kunnet udvikle udstyr, som dagligt redder liv. Det er med udstyr som hjertestartere, respiratorer, laserteknik og højteknologiske værktøjer, at hospitalerne kan gennemføre operationer via computerskærme og tv-monitorering. 

Telemedicin bruges på mange sygehuse i vores region.

Andelstanken er grøn

Det danske elnet spiller en central rolle i den grønne omstilling af vores samfund. Det skal udbygges til at kunne rumme elbiler i stor skala, mange flere varmepumper og endnu mere vedvarende energi.

Derfor er det helt afgørende for Andels elnetselskaber Cerius og Radius, at have energisystemets langsigtede udvikling for øje, så både infrastrukturen bliver sikret, og andelshaverne får fornuftige energipriser.

Klima er i allerhøjeste grad også kommet på regeringens dagorden med ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 i forhold til niveauet i 1990 og med en målsætning om et fossilfrit Danmark, hvor Danmarks energibehov fra 2050 skal dækkes 100% af klimavenlige energikilder som for eksempel vindmøller. Regeringens mål er en vigtig del af den grønne omstilling, som Andel hver dag har fokus på at bidrage til.

I 2013 købte Andel 80% af havvindmølleparken Rødsand 2 syd for Lolland, der producerer energi nok til at dække 200.000 husstandes årsforbrug.

Læs mere om vindmøller

Andelstanken bekæmper digital ulighed 

Mange andelsejede energiselskaber tager et ansvar for den lokale udvikling. Det gælder også Andel, hvis andelshavere bor på Midt, Vest og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne.

Den digitale infrastruktur er et særligt fokusområde, der har stor betydning for udviklingen i regionen for både erhvervslivet og private borgere, fordi den understøtter dagligdagens behov og aktiviteter.

I dag er lige adgang til vigtig infrastruktur afgørende for at leve et moderne liv med adgang til sundhed, uddannelse og arbejdsliv.

Adgang til den digitale infrastruktur er imidlertid ikke lige for alle, og Andel accelererede derfor i 2018 udrulningen af fremtidssikret fibernet ved at tilbyde alle andelshavere lynhurtigt internet inden udgangen af 2023.

Udrulningen foretages af Andels datterselskab Fibia, der tilpasser udrulningsplanen ud fra andelshavernes tilkendegivelser af interesse i de enkelte lokalområder.

Værdiskabelse er DNA i andelsselskabet

Som andelsselskab ønsker Andel at være en ansvarlig og betydningsfuld samfundsaktør ved at arbejde for at skabe et samfund drevet af grøn energi og med lige muligheder for alle. Derfor sætter Andel ladestandere til elbiler op i hele landet gennem datterselskabet Clever og kæmper for, at der skal være mere grøn energi til alle ved at investere i vedvarende energi. Det er en vigtig samfundsopgave at udbygge elnettet til at kunne imødekomme fremtidens øgede elforbrug, og når vinden ikke blæser og solen ikke skinner skal vi stadig bruge energi, og derfor arbejder Andel på at have grøn energi på lager. 

Ansvarlig og fremsynet drift skal sikre et robust andelsselskab, der er i stand til at skabe værdi for andelshaverne og det danske samfund.

Fællesskab er kernen i andelsselskabet

Som andelsejet selskab ønsker Andel at bidrage til fællesskabet og styrke udviklingen og initiativet i vores region. Siden 2013 har Andel støttet den regionale udvikling med donationer til lokale fællesskaber, der drives af frivillige og på den måde styrker det lokale liv.

Andelshaverne har indflydelse

I andelsselskabet sidder andelshaveren for bordenden og kan deltage i den demokratiske proces ved at stille op til valg i repræsentantskabet eller stemme på, hvem der skal sidde der fra deres lokalområde. 

Repræsentantskabet

Indflydelse på regionens fremtid

Repræsentantskabet er Andels øverste myndighed, og dets vigtigste opgave er at repræsentere vores 400.000 andelshavere, når vi udvikler vores fælles virksomhed. Repræsentanterne følger og drøfter løbende udviklingen i virksomheden, energisystemet og den grønne omstilling af vores samfund. Det er desuden repræsentanterne, der vælger Andels bestyrelse – og som repræsentant, har du selv mulighed for at stille op til valg i Andels bestyrelse.​

Repræsentantskabet mødes fire gange om året, hvor årsregnskab, virksomhedens mål og planer, energimarkedet og forventninger til fremtiden gennemgås.

Som medlem af repræsentantskabet, er du valgt for en periode på fire år ved en demokratisk afstemning blandt andelshaverne i 15 valgområder.

Som andelshaver kan du stemme og stille op til valg i repræsentantskabet, og du er andelshaver, hvis du har sommerhus eller hus i Cerius’ forsyningsområde. 

Samfund

Selvom andelsbevægelsen ikke blev opfundet i Danmark, har intet andet land i samme grad taget andelstanken til sig. Andelstanken har skabt virksomheder og arbejdspladser i en grad, der sætter tydelige aftryk i kultur og økonomi. 

Hvilke typer kooperationer findes der i dag?

Kooperationer er en form for andelsselskab, der historisk har været knyttet til arbejderbevægelsen. Der findes overordnet tre typer kooperationer:

  1. Forbrugerkooperationen er det, vi også kender som brugsforeninger. Den er baseret på fælles vareindkøb og blev etableret for at undgå fordyrende mellemled. Andelsboliger er også en type forbrugerkooperation, den almennyttige boligbevægelse, der har til formål at skaffe gode boliger til lave priser til almindelige mennesker.
  2. Producentkooperationen er det, vi ofte forbinder med andelsbevægelsen som eksempelvis andelsmejerier, fællesbagerier og andelsslagterier. De andelsejede forsyningsselskaber er ligeledes et aktuelt eksempel på denne type kooperation, som også er udbredt inden for landbruget, hvor landmænd slår sig sammen om indkøb af redskaber, gødning, foder mv. i forbindelse med forarbejdning og salg af produkter.
  3. Produktionskooperationen er mindre udbredt, idet selskabet ejes i fællesskab og direkte af arbejderne, der deler risiko og overskud af selskabet lige. Et eksempel på denne selskabsform er Boligbeton, der blev stiftet i 1932 af arbejdsløse arbejdsmænd i Aarhus.
Mere end tre millioner danskere er andelshavere i energiselskaber

En stor del af den danske energibranche er andelsejet. Der er derfor i alt 1,8 millioner danske husstande og virksomheder, der er andelshavere. Det svarer til, at mere end tre millioner danskere er andelshavere i energikoncerner.

Tænketank for demokratiske virksomheder

Andelstanken er i allerhøjeste grad aktuel i dag. Et eksempel på det er tænketanken med navnet Demokratisk Erhverv, hvor blandt andre Coop, Arla, Dansk Energi, GF Forsikring og Andel er medlemmer. 

Tænketanken har en fælles sag om at styrke demokratisk erhvervsdrift og øge samfundets viden om, hvad demokratiske virksomheder er og kan.

Læs mere om Demokratisk Erhverv

Andelstanken er stadig aktuel

Selvom andelsbevægelsen ikke blev opfundet i Danmark, har intet andet land i samme grad taget andelstanken til sig. Andelstanken har skabt virksomheder og arbejdspladser i en grad, der sætter tydelige aftryk i kultur og økonomi. 

Danske andelsselskaber har spillet – og spiller stadig – en afgørende rolle i mange brancher, og i hele den danske samfundsøkonomi. Selskaberne bidrager med både stor værdiskabelse, eksport, beskæftigelse og lokale, regionale og nationale aktiviteter. 

Andelstanken er derfor mere end en historisk succeshistorie. Den er en drivkraft til fremtidens samfundsudvikling. 

Forfatter og debattør Claus Skytte mener bl.a., at vi med baggrund i vores 150 års erfaring med andelsbevægelsen kan skabe et nyt bæredygtigt opsving ved hjælp af deleteknologi. At vi skal udnytte andelstankens sammenhold og velværdsmål til at håndtere klimakrise, økonomisk krise og social krise ved at kickstarte en ny andelsbevægelse, hvor vi udnytte vores naturressourcer og viden til at sikre os konkurrencefordele på verdensplan.

Andelsselskaberne klarer sig godt globalt

Også globalt gør de danske andelsselskaber en forskel. De 2.000 største andelsselskaber i verden leverer en samlet omsætning på over 2.600 milliarder USD – og de 65 milliarder står de danske andelsselskaber for.

I Danmark finder vi stadig primært andelsejede selskaber inden for:
  • Landbrug: Mejeri, slagteri og grovvare som f.eks. Arla Foods, Danish Crown, DLG og Danish Agro
  • Fiskeri: F.eks. Fiskernes Fiskesortering
  • Gartneri: F.eks. Gasa Nord Grønt
  • Pelsavl: F.eks. Kopenhagen Fur
  • Finans, forsikring og banker: F.eks. Foreningen Nykredit og Alm. Brand af 1792
  • Dagligvarer: F.eks. Coop
  • Forsyningsvirksomheder inden for vand, elektricitet, varme og fibernet: F.eks. Andel, Nrgi, Norlys m.fl.

(Kilde: https://hildebrandtbrandi.com/historien-om-andelsmodellen/)

Demokrati i andelsselskabet

I andelsselskaber er ejerskabet spredt på mange andelshavere med ligelig fordelt magt og indflydelse ud fra princippet om én mand, én stemme. Det skaber nogle dynamikker i den måde ejerskabet udmøntes, sammenlignet med f.eks. børsnoterede selskaber. Her er der også spredt ejerskab mellem aktionærerne, men ofte befinder majoritetsandelen af aktierne sig på hænderne af få aktionærer, ofte i form af pensionskasser. For andelsselskaber gælder det, at hvis der skal skabes opbakning til en beslutning på ejerniveau, skal der findes opbakning blandt mere end 50% af andelshaverne og ikke blot blandt få majoritetsaktionærer. Det har afgørende betydning i den måde ejerskabet fungerer på i andelsselskabet.

Andelstanken som konkurrencefordel

En ejerstruktur med mange ejere i andelsselskaber kan medføre, at andelsselskaber er lidt langsommere til at træffe beslutninger på ejerniveau end hos andre selskabsformer. Dog har ejerstrukturen den fordel, at den længere beslutningsproces skaber gode rammer for velovervejede beslutninger, der diskuteres ud fra flere vinkler og holdninger. Når beslutningen skal gennemføres af ejerne, der i sagens natur enten selv er leverandører til eller kunder i andels- selskabet, så er kendskabet til sagen og beslutningen stor. Andelshaverne er på den måde ofte meget hurtige til at efterleve og implementere beslutningen. Evnen til hurtigt at implementere beslutninger er ofte en væsentlig konkurrencefordel. (Kilde: https://hildebrandtbrandi.com/historien-om-andelsmodellen/ )

Forbrugerejede virksomheder er mest effektive

Tænketanken, Demokratisk Erhverv, arbejder bl.a. for, at politikerne skaber bedre vilkår for selskaber, der ejes af medlemmer eller foreninger. En kortlægning fra tænketanken viser nemlig, at disse selskaber er mellem 9 og 38% mere produktive end andre virksomheder.