Energiguide – bliv klogere på energimarkedet
Hvad er den aktuelle situation på energimarkedet?
Coronakrisen og krigen i Ukraine har påvirket energimarkederne. I takt med at Coronakrisen aftog, kom der gang i økonomien igen, og efterspørgslen efter varer voksede eksplosivt. Da det kræver mere energi at producere og transportere flere varer, er efterspørgslen på energi steget. Samtidigt er udbuddet af energi reduceret bl.a. på grund af lavere mængder naturgas på markedet og mindre blæst til vindenergi. Og det har samlet set presset energipriserne op.
Læs mere om årsager til prisstigninger på siden her, og se funktionschef Jack M. Kristensen fra vores handelsselskab Andel Energi forklare situationen
Hvorfor følges el og naturgaspriserne ad?
Alt det el, vi forbruger i Danmark kommer fra forskellige produktionskilder. Noget produceres i Danmark (som f.eks. vind, sol eller kul), mens noget importeres fra Norge og Sverige (især vand- og atomkraft) eller Tyskland (primært atom-, kul- og naturgaskraftværker).
Markedet fungere sådan, at man bruger det billigste el først (typisk vedvarende energi som vind, sol og vand), mens den dyrere produktion bruges til sidst.
For det meste er det naturgaskraftværkerne, der leverer den marginale kWh (altså den el, vi mangler, når efterspørgsel er større end udbud). På den måde bliver det produktionsomkostningen for gasproduceret el, der som sætter prisen i elmarkedet.
Så når naturgassen er dyr, bliver elprisen også dyrere. Der kan være dage/timer, hvor det f.eks. blæser rigtig meget, og så bliver der mere af den billige energi og dermed falder prisen.
Vil priserne falde igen?
Det er meget svært at spå om, hvornår vi vender tilbage til mere normale vilkår. Det afhænger meget af situationen i Ukraine, og så afhænger det af, hvor hurtigt vi på kort sigt kan erstatte importen af naturgas fra Rusland med naturgas fra europæiske lagre – og på længere sigt, hvor hurtigt vi kan erstatte naturgas med vedvarende energi.
Der er stort behov for at udbygge vores produktion af vedvarende energi, først og fremmest med flere havvindmølleparker og en energiø i Nordsøen.
Andel er sammen med stærke partnere klar til begynde konstruktionen af den første energiø, så snart der er grønt lys fra myndighederne.
Hvorfor stiger prisen på naturgas? Og hvor meget bruger man?
Den markante prisstigning på naturgas har rod i flere forskellige forhold:
- De europæiske naturgaslagre var ikke fyldt i en grad, så de kunne følge med efterspørgslen.
Tyra, Danmarks største naturgasfelt, er lukket på grund af ombygning, så her er der ikke naturgas at hente før i løbet af sommeren 2023.
Flere hollandske gasfelter har også været lukket. - Dele af den europæiske gasforsyning kommer med skibe som flydende gas (LNG). Meget af den flydende gas er blevet købt i Asien, der har haft en kold vinter, og Europa får derfor mindre forsyning, sammenlignet med sidste år.
- Rusland har skruet på hanerne og skåret ned på forsyningen til Europa.
Endelig spiller krigen i Ukraine også en rolle for energipriserne, bl.a. fordi det er usikkert hvor meget energi, vi får fra Rusland.
Man bruger cirka 10 m³ naturgas pr. m² om året i et nyere velisoleret hus.
I et cirka 20 år gammelt parcelhus er fobruget cirka 15 m³ pr. m², og i et ældre hus, der ikke er efterisoleret, er det gennemsnitlige forbrug cirka 18 m³ naturgas pr. m².
I starten af marts 2022 var den gennemsnitlige pris for en m3 naturgas 15,5 kr. I marts 2021 lå prisen på cirka 2 kr.
Hvorfor stiger prisen på el? Og hvor meget bruger man?
Vi har oplevet et reduceret udbud af energi til at dække efterspørgslen på energimarkedet – og det har medført højere priser.
- Årsagerne til prisstigningerne på el er manglende nedbør, der har betydet, at vandstanden i de nordiske vandkraftværker har været lavere og deraf en lavere energiproduktion.
- Det seneste år har budt på mindre vind, så produktionen fra vindmøller har været mindre end i mange andre år.
- Mange kraftværker og atomkraftværker i Europa taget ud af produktion som et led i den grønne omstilling.
- Efter corona-pandemien stilnede af, har vi oplevet en øget efterspørgsel på varer. Produktion af varer kræver energi, hvilket igen har bidraget til højere energipriser.
Det typiske elforbrug for en familie med to voksne og to børn i et hus på 140 m2 er cirka 4.400 kilowatt-timer om året.
Bor to voksne i lejlighed på maks. 80 m2 er det gennemsnitlige forbrug på cirka 1.800 kilowatt-timer.
Elprisen har svinget markant, og hvor den i gennemsnit i 2020 var cirka 2 kr. per kilowatt-time, har den i januar 2022 ligget på cirka 3 kr. per kilowatt-time.
Hvis man ikke har en fastprisaftale, vil man i perioder have betalt over 8 kr. per kilowatt-time.
Følg energipriserne - og dit forbrug
Spar på energien
Der er mange måder at spare på energien og undgå overflødigt forbrug.
Eksempelvis kan du indstille radiatorerne ens, så du udnytter varmen i systemet bedst, opvaskemaskinen kan fyldes helt op og vaske ved lavere temperatur, og så er det smart at bruge WiFi frem for mobilt netværk.
Det kan du læse meget mere om hos vores energihandelsselskab Andel Energi.
Skal vi fortsætte med at bruge naturgas?
Energipolitik er også sikkerhedspolitik, hvor man som en stor eksportør af energi på verdensmarkedet kan bruge energi til at lægge pres på andre lande. Det har vi set praktiseret ifm. Ruslands invasion i Ukraine. I Andel besluttede vi i den situation at stoppe al direkte handel med energi fra Rusland. Vi ønsker desuden at hjælpe vores naturgaskunder over på andre energiformer.
At løfte i flok. Det har vi et navn for
Som andelsselskab mener vi, at det bedste samfund er et samfund drevet af grøn energi og med lige muligheder for alle. Derfor investerer vi målrettet i fibernet, ladestandere og vedvarende energi. Det er tanken bag vores navn.
Andel skaber en meget tydelig og direkte reference til vores ejerform, andelsselskabet. Det signalerer, at kunder, andelshavere, alle kolleger og samarbejdspartnere er en del af et fællesskab. Andel fortæller, hvordan vi i fællesskab skaber en særlig energi – energi til at tænke anderledes, drømme større og skabe nyt.
