Repræsentantskabet

Rolle og indflydelse
Andels repræsentantskabs vigtigste opgave er at repræsentere vores 400.000 andelshavere, når vi udvikler vores fælles virksomhed. Repræsentanterne følger og drøfter løbende udviklingen i virksomheden, energisystemet og den grønne omstilling af vores samfund. Det er desuden repræsentanterne, der vælger Andels bestyrelse – og som repræsentant, har du selv mulighed for at stille op til valg i Andels bestyrelse.
Repræsentanter
Se, hvornår der er valg - og hvem der sidder i repræsentantskabet, der, hvor du bor eller har sommerhus.
Faxe
7 medlemmer (7 pladser)
Næste valg er i 2020
Guldborgsund
14 medlemmer (14 pladser)
Næste valg er i 2023
Holbæk
13 medlemmer (13 pladser)
Næste valg er i 2023
Kalundborg
10 medlemmer (12 pladser)
Næste valg er i 2021
Køge
9 medlemmer (11 pladser)
Næste valg er i 2020
Lolland
6 medlemmer (8 pladser)
Næste valg er i 2021
Næstved
9 medlemmer (11 pladser)
Næste valg er i 2021
Odsherred
12 medlemmer (13 pladser)
Næste valg er i 2022
Ringsted
7 medlemmer (7 pladser)
Næste valg er i 2020
Roskilde
4 medlemmer (8 pladser)
Næste valg er i 2022
Slagelse
7 medlemmer (8 pladser)
Næste valg er i 2022
Solrød
2 medlemmer (4 pladser)
Næste valg er i 2022
Sorø
4 medlemmer (6 pladser)
Næste valg er i 2022
Stevns
4 medlemmer (4 pladser)
Næste valg er i 2023
Vordingborg
11 medlemmer (11 pladser)
Næste valg er i 2020
Kommunale
16 medlemmer (10 pladser)
Næste valg er i 2021
Repræsentanter vælges for fire år
Når du er blevet valgt ind i repræsentantskabet, er det for en periode på fire år. I den tid forventes det blandt andet, at du deltager i de fire årlige møder:
- Forår: Her afholder vi det ordinære møde, hvor årsregnskab skal godkendes, og andre relevante punkter bliver behandlet.
- Efterår: Her afholder vi et orienteringsmøde, hvor virksomhedens mål og planer, energimarkedet og forventninger til fremtiden drøftes.
- Derudover afholdes der regionale dialogmøder, hvor aktuelle emner tages op til debat.


Hvordan vælges repræsentanterne?
Repræsentanterne bliver valgt hvert fjerde år ved en demokratisk afstemning blandt andelshaverne i 15 valgområder. Du er andelshaver, hvis du har sommerhus eller hus i Cerius’ forsyningsområde. Som andelshaver kan du stemme og stille op til valg i repræsentantskabet.
Engagement mellem møderne
Som repræsentant i Andel får du adgang til et lukket online forum, hvor du altid kan læse de seneste nyheder fra virksomheden. Her har du også mulighed for at debattere aktuelle emner med øvrige repræsentanter. Du har også altid mulighed for at kontakte virksomhedens repræsentanter og bestyrelsen.
Når du deltager i repræsentantskabsmøder, får du udbetalt et mødehonorar på 1.500 kroner. Derudover modtager du et årligt honorar på 5.000 kroner.
