Jacok Graduate

Jakob – Graduate finansiel business partner

​Uddannelse: Jakob er uddannet Cand. Merc. Økonomistyring
​Ansat som graduate: den 1. marts 2019

Som nyuddannet havde jeg brug for struktur og netværk med andre

I det første job som nyuddannet, er der ofte en uoverensstemmelse mellem den forventning arbejdspladsen har om erfaring, og de giver derfor ikke den opbakning, der er behov for. Det oplevede jeg i mit første job, derfor søgte jeg graduatestillingen i Andel. Et graduateforløb lød præcis som noget for mig. Herudover var der i stillingsopslaget lagt stor vægt på muligheden for at have et netværk af ligestillede graduates. Det netværk har jeg nydt godt af.

Her oplevede jeg en plan for min udvikling med struktur på min oplæring, og for mig var det vigtigt som ny. Min mentor har været med mig hele tiden. Og det har gjort, at jeg på intet tidspunkt har følt mig i vejen, men set som en ressource. Det er en kæmpe styrke, at der gives tid til at lære og levere.

Jeg føler, at mine forventninger er blevet indfriet

Jeg forventede et forløb, hvor jeg gradvist kunne udvikle mine kompetencer og blive udfordret uden at blive ”smidt direkte ud i den dybe ende”, samt at jeg ville opleve et tæt samarbejde med en mentor, hvor man kunne sparre med hinanden, og mentoren også får noget ud af samarbejdet. I min tid hos Andel har jeg haft en yderst kompetent mentor, som jeg har kunnet spare med, og hun har fået mig til at føle mig velkommen. De øvrige kollegaer har også givet mig en varm velkomst og hurtigt fået mig til at føle mig som en del af virksomheden.

Jeg forventede et stærkt netværk med de øvrige graduates, med sparring på tværs både fagligt og privat. Et netværk, som kan forsætte også efter graduateforløbet. Alt dette blev indfriet.

Sværhedsgraden af mine opgaver blev gradvist øget, og opgaverne har været forskellige

Sværhedsgraden af mine opgaver er gradvist blevet øget og under forløbet har jeg lavet mange forskellige typer opgaver både i forhold til sværhedsgrad og varighed. Det har gjort forløbet spændende og varieret. Jeg har lavet alt fra businesscases i store regneark til små ad hoc-opgaver. Jeg har bl.a. været med til at regne på forskellige businesscases indenfor klima, energibesparelse og fremskridtsrapporter.

Men jeg har altid haft mulighed for at få den nødvendige hjælp både fra kollegaer og i forhold til deciderede værktøjer i form af bl.a. avanceret Excel-kursus.

Godt netværk med de øvrige graduates

I graduatenetværket har der været mulighed for at vende faglige såvel som private ting. Vi graduates har haft et månedligt møde, hvor vi udover at få et godt sammenhold også udviklede en idébank, hvor vi kom med forslag til virksomheden, og vi har mødtes flere gange til oplevelser, der er ret unikke. Fx var vi nede og se den store havvindmøllepark ved Rødsand og havde to dage på Andels kursussted, hvor vi blev rystet sammen og lærte hinanden rigtig godt at kende.

Graduateprogrammet har givet mig en god start på arbejdslivet

Andel har en kultur, ud fra min mening, hvor der er plads til læring, og det har gjort mit graduateforløb hos Andel godt. Medarbejderne i Andel har været gode til at tage imod mig rundt omkring i virksomheden, og folk har været glade for at lære fra sig.

Jeg fortsætter i Andel

Jeg har heldigvis fået lov til at forsætte i Andel efter mit graduateforløb og tager mine erfaringer med mig videre og håber forsat at kunne udvikle mig, som jeg har kunnet tidligere. Det er en win/win, for jeg har selvtillid til at kaste mig ud i svære opgaver, fordi jeg kender virksomheden, og jeg kender de mennesker, jeg skal arbejde sammen med, og Andel får en medarbejder, som langt hurtigere kan sætte sig ind i nye opgaver.