Bliv hørt i klima- og energidebatten
Lige nu, kan du stille op til valg i Andel, hvis du bor i kommunerne Kalundborg, Lolland eller Næstved. Opret din profil i dag, hvis du vil vide mere om energibranchen og dele dine holdninger til, hvordan vi skaber en grønnere fremtid for alle.
Sådan stiller du op
1. Meld dig som kandidat
Det er let og hurtigt med MitID
2. Udfyld kandidatprofil
Udfyld din kandidatprofil i perioden 3. januar - 28. januar 2025 kl. 12.00
3. Få godkendt kandidatur
Få 10 andre andelshavere til at godkende dit kandidatur senest 28. januar 2025 kl. 12.00 (du bliver guidet undervejs)
Engagér dig – og få betaling for dit arbejde
Som andelshaver kan du stille op til valg i Andel og repræsentere helt almindelige mennesker i Region Sjælland. Du bliver inspirator for Andels direktion og bestyrelse, når deler dine holdninger til samfundet, lokale fællesskaber, klima og energi i Andels repræsentantskab.
Hvis du bliver valgt:
- Bliver du medlem af Andels repræsentantskab i en periode på fire år, hvor du deltager i 4-6 årlige møder
- Deltager du i diskussioner om Andels mål, investeringer og forretningsplaner sammen med de 159 andre medlemmer af repræsentantskabet
- Får du udbetalt et årligt honorar på 6.000 kr. og et honorar på 3.000 kr. per møde eller uddannelsesaften på Andel Academy samt kørselsgodtgørelse.
Foto: Anders Plovdahl, valgt i Guldborgsund til Andels repræsentantskab.
Kom som du er – og sæt nye kompetencer på dit CV
Hvis du bliver valgt til Andels repræsentantskab:
- Bliver du en del af et unikt fællesskab, der består af 159 vildt engagerede medlemmer
- Er du med til at vælge Andels bestyrelse blandt medlemmerne i repræsentantskabet – og du har selv mulighed for at stille op til bestyrelsesvalg!
- Får du indsigt i udviklingen i Andel-koncernen, din region og den grønne omstilling.
På Andel Academy bliver du klædt på til rollen som repræsentantskabsmedlem. Det er et uddannelsestilbud, der giver dig indsigt i årsrapportering, energibranchen og den grønne omstilling, så du er klar til at deltage aktivt i debatter og dialoger i Andels repræsentantskab.
Foto: Michelle Stensgaard, valgt i Guldborgsund til Andels repræsentantskab.
Mange ved ikke, at de er andelshavere. Tjek det her!
Du er automatisk andelshaver, når du bor ovenpå det elnet, der binder os sammen i Region Sjælland. Der er få undtagelser – men det handler om, at din elmåler i din bolig eller sommerhus skal være tilkoblet netselskabet Cerius’ elnet. Det kan du tjekke her.
I år er der valg i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved til Andels repræsentantskab. Som andelshaver i en af disse kommuner, kan du stille op og stemme.
”Jeg synes, det er vigtigt, at vi er flere yngre repræsentantskabsmedlemmer, der vil være med til at forme fremtidens energikilder. I Andel kan jeg arbejde for, at vi får flere grønne og billige løsninger, der gavner os og klimaet”.
Emma Christensen, valgt i Holbæk til Andels repræsentantskab.
Flere yngre medlemmer skal sætte retningen i Andel
Repræsentantskabet er med til at sætte retningen for, hvordan Andel skal skabe værdi i samfundet og for sine andelshavere. På dialogmøder diskuterer Andels 159 repræsentanter Andels rolle som samfundsaktør – og det er her, du bringer dine holdninger i spil som repræsentant.
Andel er som navnet antyder et andelsselskab, hvor du kan få indflydelse som andelshaver. Vi ønsker et repræsentantskab, der ligner samfundet omkring os. Derfor har vi brug for flere yngre medlemmer – kvinder og mænd med forskellige holdninger og interesser. Er det noget for dig?
Bliv klogere på valget
I filmen her kan du – på 1 minut – høre, hvad du får ud af at blive en del af Andel. Vi håber at se dig på stemmesedlen!
Dit netværk hepper på dig
Når du melder dig som kandidat til valg i Andel, står du ikke alene. Du får vejledning og hjælp til din valgkamp bl.a. på en workshop den 30. januar kl. 17.00-19.00 i Haslev, hvor du kan stille spørgsmål og få gode ideer til, hvordan du rækker ud til dit netværk.
Der er valg fra den 3. marts til den 24. marts, hvor andelshaverne i dit område kan stemme på dig.
En dag i mit liv som repræsentant
Følg Michelle Stensgaard i videoen og oplev, hvordan en dag som medlem af Andels repræsentantskab kan se ud.
Fordom og fakta
Se med, når medlemmerne Michelle og Anders taler om nogle af de fordomme, der kan være om et repræsentantskab.
Du er en del af Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern
Digital lighed – Vi er netop kommet i mål med at udrulle fibernet til vores andelshavere via vores datterselskab Fibia – lynhurtigt internet til vores andelshavere er nemlig afgørende for vækst og udvikling i regionen
Elbiler – Vi gør det let at køre elbil ved at sikre lademuligheder i hele landet via vores datterselskab Clever
Vedvarende energi – Vi producerer vindenergi gennem vores havvindmøllepark Rødsand og investerer i projekter, der skal være med til at sikre mere vedvarende energi til hele Danmark