Søg
Close this search box.

Årets Forkæmper

Som Danmarks ledende energikoncern kæmper vi for en grønnere fremtid for alle.
Det er vi heldigvis ikke alene om, og vi vil derfor hylde alle jer, der gør en væsentlig forskel for natur, klima eller miljø.

Indstillingen er lukket d. 15. april 2024 kl. 12

Mød vinderne af Årets Forkæmper

I marts lancerede vi prisen ‘Årets Forkæmper’, for at hylde dem, der gør noget helt særligt for vores natur, klima eller miljø. Vi fik 420 indstillinger til prisen fra hele landet, og har nu fundet de tre vindere. De tre vindere har modtaget en kontant anerkendelse for deres initiativer på 25.000 kr., som skal hjælpe deres initiativer godt på vej.

Du kan lære Årets Forkæmpere og deres initiativer at kende nedenfor.

Afspil video
Tiny Varigheden, Køge

En ny andelsforening for de kommende beboere til 16 tinyhuse på Køge Fælles Jord. Byggeri står for en stor del af klimaudledningen, og foreningen er stiftet med visionen om at vise vejen for en ny måde at bygge og bo på, hvor CO2 forbruget er reduceret til 1/4 af det en gennemsnitlig dansker forbruger i dag. Foreningen bygger små huse i natur- og genbrugsmaterialer og vil være et levende boliglaboratorium for fremtidige boformer og levevis.

Læs mere om Tiny Varigheden

Kragelund - en lysåben mose, Gesten

Martin har modtaget Årets Forkæmper prisen for sit arbejde med med ’Kragelund – en lysåben mose’, hvor et område på 100 hektar er genskabt som værdifuld hedemosenatur med helårsgræsning for vandbøfler, ungarske uldsvin og vilde ponyer. Moseområdet vrimler desuden med sjældne planter og sommerfugle. Martin har begået en stor bedrift, som kan påvirke positivt og inspirere andre, og plejeprogrammet kan vise sig at blive banebrydende for indsatsen for en bedre biodiversitet i lignende områder.

Læs mere om Kragelund – en lysåben mose

Afspil video
Afspil video
Grønne Nabofællesskaber, København

Bent har stiftet Grønne Nabofællesskaber, et netværk med mere end 17.000 danskere, der i lokale selvorganiserede grupper mødes og gensidigt inspirerer hinanden til en mere bæredygtig livsførelse. Det kan f.eks. være med flere vilde haver, bytteøkonomi, delebilsordninger, genbrug og reparationer af ting, der ellers ville blive kasseret. Grønne nabofællesskaber er et eksempel på, hvordan det nære fællesskab, kan udvikle sig til også at blive en folkelig bevægelse.

Læs mere om Grønne Nabofællesskaber

Afspil video

Hvad er Årets Forkæmper?

Hos Andel vil vi hylde dem, der landet over gør en forskel for den grønne omstilling. Årets Forkæmper kan være enkeltpersoner eller foreninger, der gennem deres initiativer gør en væsentlig forskel for miljø, klima eller natur.

Måske kender du en, der gør noget særligt for biodiversiteten? Eller kender du til et spirende initiativ, der bringer naturen tættere på byen?
Så kan du indstille din kandidat som Årets Forkæmper nedenfor.

Vi uddeler 25.000 kr. til de tre bedste initiativer, så de kan fortsætte det gode arbejde.

Kriterier for indstilling af Årets Forkæmper

  • Initiativet skal have været aktivt i minimum et år.
  • Initiativet har aktiviteter, der fremmer klima- og eller/miljømæssige formål F.eks. ved at…
    • Komme med nytænkende eller kreative løsninger på miljø- og/eller klimamæssige udfordringer
    • Reducere CO2 udledning
    • Øge biodiversiteten i lokalområdet
    • Inspirere andre til at bidrage til den grønne omstilling