Atomkraft er en god idé i Danmark
1) Det er muligt at opretholde en høj forsyningssikkerhed i et el-system baseret 100 procent på vedvarende energi, herunder balancere forbrug og produktion samt styre frekvens og spænding. Der er således ikke behov for atomkraft for at sikre stabilitet i elforsyningen. 2) Et energisystem baseret på vedvarende energi og et andet baseret på atomkraft er begge afhængige af andre teknologier til at omstille varme-, industri- og transportsektoren. Der vil derfor herefter være brug for f.eks. varmepumper til varmeforsyning og Power-to-X med mere til at producere grønne brændsler til fly og skibe, uanset om elproduktionen er baseret på atomkraft eller vedvarende energi. 3) Historisk set har omkostningerne til elektricitet fra vind og sol været markant faldende, mens omkostningerne til nye atomkraftværker har været stigende. 4) I dag er elektricitet fra nye atomkraftværker opført i Vesteuropa ca. dobbelt så dyrt som elektricitet fra danske vindmølleparker og solcelleanlæg, selv når man forudsætter en levetid for atomkraftværker på 60 år. Baseret på det Internationale Energiagenturs, IEA’s, forventninger til atomkraft i Vesteuropa og teknologikatalogernes forventninger til sol og vind i Danmark forventes denne relative prisforskel at blive endnu større i fremtiden. 5) Samlet set vil investeringen i et atomkraftværk på 1.000 MW øge de årlige omkostninger til den danske energiforsyning med 1,5-2,2 mia. kr., alt efter om det erstatter en del af de danske havvindmølleparker eller en del af de danske landvindmølleparker, og om der udnyttes fjernvarme. Heri er indregnet gevinster svarende til 0,35 mia. kroner i reduceret kapacitet på spidslastværker og elektrolyseanlæg. 6) Ved en massiv satsning på atomkraft, hvor der i stedet anlægges værker for samlet set 7.400-7.600 MW, og den danske vedvarende energimængde fastholdes på det nuværende niveau, vil de samlede omkostninger til energi i Danmark stige med netto 8–10 mia. DKK årligt, efter reduktion af værdien af reduceret elektrolysekapacitet, mindre brintlager og reduktion af spidslastkapaciteten. Altså selv når atomkraftens fordele indregnes, så vil en omstilling til et CO2-neuralt energisystem med atomkraft være markant dyrere end en omstilling uden atomkraft. 7) At atomkraft i Danmark er markant dyrere end vind og sol ændres der ikke på, uanset om man regner med en kapacitetsfaktor på 75% eller 85%. Der ændres heller ikke på denne konklusion, hvis man indregner varmeleverancer fra atomkraftværket til eventuel forsyning af fjernvarme. 8) Danmarks centrale placering i det Europæiske energisystem, sammenholdt med gode vindressourcer betyder, at prisen for atomkraft skal falde betydeligt eller have markante tilskud førend teknologien, bliver konkurrencedygtig herhjemme. Andre steder i Europa vil atomkraft ikke kræve helt så store prisreduktioner eller tilskud som i Danmark. 9) Der findes atomkraft i verden, som er lige så billigt eller næsten lige så billigt som vind og sol i Danmark. Det er tilfældet, når eksisterende værker levetidsforlænges, eller når værker bygges i f.eks. Kina med kinesisk arbejdskraft og lønninger. Men det er ikke en mulighed i Danmark. 10) Afhængigheden af statslig støtte er væsentligt højere for atomkraft end for vind og sol. I dag kræver vind og sol i Danmark hverken tilskud eller prisgaranti fra staten. Ved det seneste udbud af Thor Havvindmøllepark på 800-1000 MW forventer den danske stat tværtimod en indtægt på 2,8 mia. kroner i løbet af en kort årrække. Til sammenligning kræver opførelsen af atomkraft i England en garanti på omkring 80 øre/kWh i 35 år. Dette niveau er betydeligt højere end prislejet på elmarkedet i Danmark, før gaspriserne steg i 2021 som følge af krigen i Ukraine. 11) Atomkraft egner sig rent økonomisk ikke til reservelast for vedvarende energi i perioder, hvor der ikke er vind eller sol. Prisen på el fra et atomkraftværk, som udelukkende anvendes til reservelast, vil være lige så dyr som fra et gasfyret kraftværk med de historisk høje gaspriser, der herskede d. 13. oktober 2022, og vil være langt højere end den forventede omkostning til et gasfyret spidslastkraftværk baseret på grøn gas i fremtiden. For atomkraftværket vil denne pris gælde i alle 60 år af værkets levetid. Dette er også grunden til, at atomkraftværker i dag altid bygges med en høj kapacitetsfaktor in mente. En sådan kapacitetsfaktor kan ikke opnås i samspil med sol- og vindkraft, hvorved de faste omkostninger skal dækkes af en mindre produktion end i et system uden vind- og solkraft. 12) Små modulære reaktorer (SMR), som er under udvikling af blandt andet det danske firma Seaborg Technologies, er på nuværende tidspunkt ikke kommercielt tilgængelige. Internationale studier indikerer, at de heller ikke fremover bliver markant billigere end den nuværende atomkraftteknologi. På den baggrund er der ikke noget, som tyder på, at SMR-værkerne vil kunne ændre på det billede, som vi har beskrevet ovenfor. 13) I dag er byggetiden på et atomkraftværk i Vesteuropa ca. 15 år målt fra byggestart til ibrugtagning. Hertil kommer en planlægningstid på i størrelsesordenen 5-8 år. Det kan sammenlignes med en byggetid for vind og sol på 2-3 år plus en planlægningstid i størrelsesordenen 1-6 år. Dette var blot den korte forklaring. Her kommer den uddybende forklaring. 1 Omkostninger for atomkraft i Danmark I Danmark har vi opstillet mange vindmøller og etableret mange solcelleanlæg. Derfor ved vi, hvad de koster, og hvor lang tid det tager at opføre sådanne anlæg. Vi har også kunnet konstatere, at omkostningerne til vind og sol har været markant faldende gennem de seneste mange år. Det forholder sig omvendt med atomkraft, som vi ikke har erfaring med i Danmark. Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, hvad det koster, og hvor lang byggetiden ville blive i Danmark. Det bedste, vi kan gøre, er at se på de anlæg, der er ved at blive bygget eller netop er færdigbygget i vores nabolande. Her kan vi blandt andet konstatere, at såvel omkostninger som byggetider er stigende for atomkraft. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at blandt de muligheder for investering i atomkraft, som har været nævnt i debatten hidtil, er nogle af dem relevante i en dansk sammenhæng, mens andre ikke er. Blandt de muligheder, som vi ikke har på nuværende tidspunkt i Danmark, er f.eks. levetidsforlængelse af eksisterende værker. Det samme gælder køb af nye teknologier, som ikke er færdigudviklede og ikke er til salg endnu. Det er desuden usikkert i hvilken omfang, vi kan anvende omkostninger til atomkraft bygget uden for Vesteuropa, som f.eks. Hviderusland, Kina, De Forenede Arabiske Emirater og Sydkorea. Som MIT påpeger, er lønniveauet i Kina og Sydkorea væsentligt under lønniveauet i Frankrig og USA. Derfor er den mest sammenlignelige mulighed, som Danmark har at bygge den samme type atomkraftværk, der nu opføres i vores vesteuropæiske nabolande. Her kan vi se, hvad de koster og hvor lang tid, det har taget at bygge dem. Vi har identificeret tre sådanne værker, der alle er baseret på såkaldt EPR-reaktor teknologi (3. generations trykvandsreaktor): Olkiluoto 3 i Finland, Flamanville 3 i Frankrig og Hinkley Point C i Storbritannien. Disse tre værker, er de eneste, som er opført i Vesteuropa gennem de sidste 20 år. De tre værker sammenligner vi med allerede etablerede solcelle- og vindmølleparker i Danmark. Det drejer sig om Kriegers flak og Horns Rev 3, som begge er havvindmølleparker, Vindpark Thorup-Sletten, som består af 20 landvindmøller, samt Heartland solcellepark ved Holstebro. Uden for Vesteuropa har man været i stand til at bygge atomkraft til væsentligt lavere priser end de tre vesteuropæiske værker, som nævnes ovenfor. Derfor perspektiverer vi til de muligheder, som vi enten ikke har i Danmark, eller som er bygget i lande, der er meget svære at sammenligne med på omkostningssiden. Vi har derfor inkluderet levetidsforlængelser af eksisterende atomkraftværker (LTO) og opførelsen af Taishan 1 og 2 (EPR-reaktor) i Kina, Barakah 1-4 (APR 1400 reaktor) i de Forenede Arabiske Emirater og Ostrovets 1 og 2 (VVER 1200 reaktor) i Hviderusland. Metode og datagrundlag kan ses i Afsnit 4. Ud over de allerede etablerede projekter sammenligner vi også med prisfremskrivninger for bygning og drift af forskellige typer af elproduktion frem mod 2050. Her anvender vi forventningerne fra det Internationale Energiagentur som kilde for atomkraft, hvor vi på vindmøller og solceller anvender Energistyrelsens Teknologikataloger baseret på forventninger til danske anlæg. Tallene til analysen er dokumenteret i Afsnit 4. I den forbindelse er det afgørende at skelne mellem planlagte- og realiserede omkostninger. I en ny bog fra 2023 om megaprojekter fra Oxford-professor Bent Flyvbjerg, fremgår det, at atomkraftprojekter har en gennemsnitlig budgetoverskridelse på 120% – i analysen kun overgået af olympiske lege (157%) og ”nuclear storage” (238 %). I den anden ende af analysens spektrum ligger fossile kraftværker med en gennemsnitlig budgetoverskridelse på 16%, vindkraftprojekter 13% og solkraft 1%. Der introduceres dermed en betydelig finansiel risiko ved planlægning af atomkraftværker. Med andre ord er de realiserede omkostninger for atomkraft ifølge Flyvbjerg i gennemsnit over dobbelt så høje som de planlagte omkostninger. Sovacool et al. fandt i 2014 et lignende tal på 117 procent.
1) Det er muligt at opretholde en høj forsyningssikkerhed i et el-system baseret 100 procent på vedvarende energi, herunder balancere forbrug og produktion samt styre frekvens og spænding. Der er således ikke behov for atomkraft for at sikre stabilitet i elforsyningen. 2) Et energisystem baseret på vedvarende energi og et andet baseret på atomkraft er begge afhængige af andre teknologier til at omstille varme-, industri- og transportsektoren. Der vil derfor herefter være brug for f.eks. varmepumper til varmeforsyning og Power-to-X med mere til at producere grønne brændsler til fly og skibe, uanset om elproduktionen er baseret på atomkraft eller vedvarende energi. 3) Historisk set har omkostningerne til elektricitet fra vind og sol været markant faldende, mens omkostningerne til nye atomkraftværker har været stigende. 4) I dag er elektricitet fra nye atomkraftværker opført i Vesteuropa ca. dobbelt så dyrt som elektricitet fra danske vindmølleparker og solcelleanlæg, selv når man forudsætter en levetid for atomkraftværker på 60 år. Baseret på det Internationale Energiagenturs, IEA’s, forventninger til atomkraft i Vesteuropa og teknologikatalogernes forventninger til sol og vind i Danmark forventes denne relative prisforskel at blive endnu større i fremtiden. 5) Samlet set vil investeringen i et atomkraftværk på 1.000 MW øge de årlige omkostninger til den danske energiforsyning med 1,5-2,2 mia. kr., alt efter om det erstatter en del af de danske havvindmølleparker eller en del af de danske landvindmølleparker, og om der udnyttes fjernvarme. Heri er indregnet gevinster svarende til 0,35 mia. kroner i reduceret kapacitet på spidslastværker og elektrolyseanlæg.
Fremtidens atomkraft er nutidens varme luft
Flere danskere er i dag åbne over for atomkraft. Men når vi dykker lidt længere ned i holdningerne, bliver billedet mere nuanceret. Det viser vores seneste undersøgelse om danskernes holdning til fremtidens energiforsyning. Det er nødvendigt, at nuancere debatten om atomkraft.
Derfor opfordrer vi med vores kampagne til at læse det med småt om atomkraft. For selvom atomkraft kan være en løsning nogle steder i verden, er det svært at få regnestykket til at gå op i Danmark. Her har vi masser af vind og sol – og vi er blandt verdens bedste til at udnytte det. Teknologierne er billigere, hurtigere at bygge og langt mere fleksible end atomkraft.
Hvorfor er atomkraft ikke vejen frem i Danmark?
Dobbelt så dyrt som strøm fra vind og sol
Strøm fra atomkraft koster dobbelt så meget som strøm fra vind og sol i Danmark – selv når værket står i 60 år.
Selv hvis vi brugte hele Danmarks årlige elbudget på atomkraft, ville vi kun dække 56-70 pct. af vores elforbrug – og til en langt højere pris end i dag.
Det Internationale Energiagentur forventer, at energi fra atomkraft i 2050 stadig vil koste mindst dobbelt så meget som havvind og tre gange så meget som solenergi.
Kilde: Fakta om atomkraft
Klimaet kan ikke vente
Et atomkraftværk vil tidligst stå klar om 20-25 år. Men Danmark har et mål om at være klimaneutral i 2050, og det kræver, at vi når langt med omstillingen allerede inden 2030. Hvis vi venter på atomkraft, når vi ikke i mål i tide.
I Danmark kan vind og sol bygges hurtigere og billigere. Og så er det teknologier, vi allerede mestrer.
Strømmen fra atomkraft er op til to gange dyrere – både i opførelsesfasen og i driften – sammenlignet med vedvarende energi som sol og vind. Det skyldes, at atomkraft kræver store investeringer i infrastruktur og har høje driftsomkostninger, mens sol- og vindenergi har lavere opstartsudgifter og leverer billig strøm allerede i dag.
Derfor er de vores stærkeste kort i den grønne omstilling.
Kilder: Fakta om atomkraft – Klimaloven
Atomkraft er ikke vedvarende energi
Atomkraft bruger uran – en ressource, der ikke fornyer sig selv og som på sigt vil slippe op. Det gør atomkraft til en ikke-vedvarende energikilde.
Myter om atomkraft
Atomkraft er billigere end vind og sol
Se mere
Det passer ikke. I Danmark er vind og sol allerede de billigste energikilder. Atomkraft tager lang tid at bygge og har høje udgifter til drift, sikkerhed og affaldshåndtering. Det betyder, at strømmen bliver dyrere – også for de danske forbrugere. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil strøm fra atomkraft i 2050 stadig koste mindst dobbelt så meget som havvind og tre gange så meget som solenergi.
Mange danskere tror dog at atomkraft er billig. En undersøgelse om danskernes holdninger til fremtidens energiforsyning udarbejdet af Epinion for Andel viser, at knapt 2 ud af 5 danskere mener, at atomkraft er en billig energikilde. Det er på niveau med, hvor mange der vurderer vind og sol som billige teknologier. Samtidig svarer over dobbelt så mange, at de ikke ved, om atomkraft er billigere eller dyrere.
Kilde: International Energy Agency
Atomkraft kan løse klimaforandringerne i morgen
Se mere
Hvis vi besluttede os for atomkraft i dag, vil der tidligst stå en reaktor klar om 20-25 år – og det er for sent, hvis vi skal nå vores klimamål.
Vi har allerede travlt: Danmark har sat mål om klimaneutralitet i 2050, og vi halter bagefter. Derfor har vi brug for teknologier, der kan skaleres hurtigt og levere strøm fra vedvarende energi allerede i dette årti. Her er vind, sol og Power-to-X løsninger, vi allerede bruger – og som kan udbygges markant hurtigere end atomkraft.
Kilder: Fakta om atomkraft – Klimaloven
Nye former for atomkraft vil løse affaldsproblemet
Se mere
En af de største udfordringer med atomkraft er affaldet. Når uran spaltes for at producere energi, efterlades der radioaktivt affald, der skal opbevares i tusinder år. Det er en udfordring der stadig er uløst – både teknisk, økonomisk og politisk. Der tales ofte om nye former for atomkraft, som både skulle være billigere, fylde mindre og producere mindre farligt affald. Men de nye reaktorteknologier er stadig langt fra klar. De eksisterer mest på tegnebrættet og har mange år og milliarder kroner foran sig, før det bliver en reel løsning – og det kan vi ikke vente på.
Flere og flere danskere er for atomkraft
Se mere
Det er rigtigt, at flere danskere overordnet set er åbne over for atomkraft – men holdningen er mere nuanceret, end den offentlige debat viser. Når man spørger danskerne, hvilke energiformer de helst vil have mere af, ligger vind og sol klart i toppen. Og når spørgsmålet bliver mere konkret – f.eks. om atomkraftværker skal bygges i folks nærområde – falder opbakningen markant.
En ny undersøgelse om danskernes holdninger til fremtidens energiforsyning, som Epinion har foretaget for os, viser, at 46 % af danskerne er imod atomkraft i deres egen kommune. Til sammenligning er det kun omkring 15 %, der er imod opførelsen af vind og sol.
Kilde: Epinion for Andel, 2025
Atomkraft er nødvendigt for at sikre stabil strøm, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser
Se mere
Fremtidens energisystem bliver fleksibelt. I Danmark arbejder vi allerede på løsninger, der gør det muligt at bruge strømmen, når den er grønnest og billigst. Med vind og sol som rygraden i vores energiforsyning supplerer vi med batterier, elbiler, Power-to-X og smartere forbrug, der gør os bedre til at udnytte energien og undgå spild.
Atomkraft passer ikke ind i den model. Det er en ufleksibel teknologi, der producerer bedst i døgndrift – også når vi ikke har brug for strømmen. Det betyder enten spild eller ekstraregninger.
Sol og vind er ikke bare billigere alternativer – de er en del af et energisystem, der gør Danmark grønnere, mere selvforsynende og klar til fremtiden.
Kilde: Ingeniørforeningen i Danmark
Vind og sol er vejen frem i Danmark
Vindenergi - en teknologi vi allerede mestrer
Vindenergi er en af hjørnestenene i den grønne omstilling – og Danmark har nogen af verdens bedste forudsætninger for at udnytte den med ideelle vindforhold, teknologisk ekspertise og erfaring.
Læs mere
Vind er en vedvarende teknologi, der leverer stabil strøm – også når efterspørgslen er høj. Derfor ejer vi- og investerer i vindenergi. Blandt andet har vi havvindmølleparken Rødsand 2, der leverer strøm svarende til 200.000 husstandes forbrug. Og vi har ambitioner om meget mere: Frem mod 2035 forventer vi at investere 45 milliarder i vedvarende energiløsninger som vind, sol , Power-To-X og energilagring.
Vi vil sikre en stabil energiforsyning, der kan følge med det stigende forbrug i et elektrificeret samfund, og det kræver forskellige vedvarende energikilder. Kun sådan kan vi skabe et fleksibelt og robust energisystem, der understøtter fremtidens behov.
Solenergi - en hurtig og skalerbar løsning
Solenergi er en af de hurtigst voksende teknologier i Danmark – og netop derfor spiller det en afgørende rolle i arbejdet med at accelerere den grønne omstilling.
Læs mere
Når vi hurtigt og effektivt skal sikre mere vedvarende energi til husholdninger og virksomheder, er solen en effektiv og skalerbar løsning. Derfor invester vi i solcelleparker, som producerer vedvarende energi og bidrager til at gøre elnettet mere fleksibelt.
Men solenergi kan ikke stå alene, for elektrificeringen af samfundet kræver store mængder strøm – og derfor kombinerer vi solenergi med andre teknologier som vind, Power-to-X og i batterier. På den måde sikrer vi, at vi har en stabil, fleksibel og sikker elforsyning der leverer strøm, når vi har brug for det – uanset om solen skinner, eller vinden blæser.
FAQ om atomkraft
Atomkraft er et emne, der ofte skaber debat, især når det kommer til den grønne omstilling. I denne sektion besvarer vi de mest almindelige spørgsmål om atomkraft og dens rolle i fremtidens energisystem.
Hvad så når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner?
Et energisystem baseret på sol og vind kan sagtens være stabilt, selv når solen gemmer sig, og vinden står stille. Det kræver bare, at vi tænker hele systemet sammen og bruger de teknologier, vi allerede har.
Her spiller fleksibelt elforbrug og intelligent styring en central rolle. Elbiler, varmepumper og Power-to-X kan bruge strøm, når der er mest af den, og tilpasse sig svingende produktion. Samtidig sørger avanceret styring for, at hele systemer balancerer i realtid. Og når der er overskud, kan strømmen gemmes i batterier til senere brug.
Vi er også koblet op på et stærkt europæisk elnet. Når vejret driller i Danmark, kan vi hente strøm fra fx vandkraft i Norge eller solenergi i Tyskland – og sende strøm den anden vej, når vi selv har overskud. Det skaber stabilitet og balance i elnettet på tværs af grænser.
Kort sagt: Vi bygger et energisystem, der kan levere – også når solen og vinden holder pause.
Kilder: Fakta om atomkraft – Energinet
Kommer vi ikke bare til at importere atomkraft fra udlandet alligevel?
Jo, når vi handler strøm med andre lande, kan der godt være atomkraft i vores energimix – især fra Frankrig eller Finland. Men det gør ikke atomkraft til en nødvendig del af den danske løsning. Det giver stadig ikke mening at bygge atomkraft i Danmark. Det er dyrt, tager årtier at få i drift og passer dårligt ind i et fleksibelt energisystem. Vi har langt bedre muligheder med sol og vind – teknologier, vi allerede mestrer og som kan udbygges hurtigt og til en lavere pris.
Vi skal ikke kopiere andres løsninger. Vi skal udnytte vores egne styrker – og her er Danmark blandt verdens førende på vedvarende energi og grøn teknologi. Det er dér, vi skal sætte turbo på – ikke på atomkraft, som vi alligevel ikke kan få tidsnok til at nå vores klimamål.
Kilde:
Fakta om atomkraft – Energistyrelsens Energistatistik for 2023
Tager atomkraft virkelig så lang tid og koster så mange penge at bygge?
Ja. Hvis Danmark startede processen i dag, ville den første reaktor tidligst stå klar om 20 år. Det handler ikke kun om byggetid – vi skal også ændre lovgivningen, opbygge nye myndigheder og genopfinde et tilsynsapparat, vi ikke har haft i over 40 år.
Danmark mangler helt grundlæggende erfaring med både opførelse og drift af atomkraft, og derfor tager det ekstra lang tid – også sammenlignet med lande, der har bygget det før. Selv dér tager det typisk 15 år at bygge et værk, plus 5-8 år at planlægge. Til sammenligning kan solceller bygges på 2-4 år, landvind 3-6 år og havvind 9-11 år.
Energi fra atomkraft er også dyrere. Meget dyrere. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil det i 2050 koste mindst dobbelt så meget som havvind og tre gange så meget som solenergi. Og mens opsætning af sol og vind i dag stort set klarer sig uden støtte i Danmark, kræver atomkraft i lande som England statsstøtte i form af prisgarantier i op til 35 år.
Atomkraft er altså både langsommere og dyrere end sol og vind – og kommer alt for sent, hvis vi vil handle nu.
Kilder: Fakta om atomkraft i Danmark V2
Kan vi overhovedet nå klimamålene uden atomkraft?
Ja. Vi kan nå Danmarks klimamål med sol og vind – og vi kan gøre det hurtigere og billigere end med atomkraft. Flere rapporter viser, at et fuldt vedvarende energisystem ikke bare er muligt, men også ansvarligt. Det kræver, at vi udbygger elnettet, investerer i lagring og fleksibelt forbrug – og det er allerede i gang. Atomkraft er i EU kun klassificeret som en overgangsteknologi og ikke en vedvarende energikilde. I Danmark har vi langt bedre muligheder med vind og sol – og det er her, vi bør sætte ind.
Kilder: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Klimastatus og klimafremskrivning 2025 – Rådet for grøn omstilling: Fremtidens fossilfri energisystem
Hvis ikke atomkraft – hvad så?
Vi bygger fremtidens energisystem på sol og vind, kombineret med fleksibelt forbrug som elbiler, varmepumper og Power-to-X. Energilagring i batterier, varmelagre og grøn gas sikrer strøm, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Samtidig kan vi handle el med vores nabolande og balancere nettet med intelligent styring. Det er ikke science fiction – det er teknologier, vi allerede bruger i dag.
Hvad siger forskningen egentlig om atomkraft og klimaet?
Atomkraft har lav CO2-udledning, ligesom sol og vind – det viser FN’s økonomiske kommission for Europa (UNECE). Men lav CO2 er ikke nok. Atomkraft tager mange år at bygge, koster mere og efterlader radioaktivt affald, som vi stadig ikke har en holdbar løsning på. Sol og vind er vedvarende ressourcer, som kan udbygges hurtigt og uden den samme risiko. Derfor peger både økonomi og klima på, at de er de mest ansvarlige løsninger på sigt.
Vi kæmper for en grønnere fremtid for alle
Som Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern tager vi hver dag kampen op for at trække samfundet i en grønnere retning gennem vores tre forretningsområder: energiproduktion, infrastruktur og kundeløsninger. Vi er en del af en ambitiøs omstilling af samfundet, når vi frem mod 2035 forventer at investere 90 mia. kr. i vedvarende energiproduktion, elnet, fibernet, Danmarks største ladenetværk og visionære energiløsninger til vores kunder.
Grønnere fremtid for alle
Som Danmarks ledende energikoncern står vi frem til 2035, klar til at investere over 90 milliarder i en grønnere fremtid for alle. Det gør vi gennem projekter, der kan fremme vedvarende energi og den grønne omstilling af vores samfund.
