Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

DET KOSTER KASSEN at skifte fra en økonomi drevet af olie, gas og kul til en klimavenlig økonomi, der kører på vind- og solenergi, atomkraft og batterier.

Men selvom stigende energipriser har blotlagt de brutale økonomiske ulemper ved EU’s dybe afhængighed af importerede fossile brændsler, mangler EU en plan for at finansiere fælles-skabets grønne omstilling.

Beregninger fra EU-Kommissionen viser nemlig, at Unionen årligt skal skrabe mere end 11.000 milliarder kroner sammen fra 2031 til 2050 for at nå målet om klimaneutralitet i 2050.

Kolossale summer, der skaber en risiko for, at EU ikke når sine klimamål, medmindre man finder midlerne til at finansiere den grønne om-stilling, vurderer Tænketanken Europas energi-analytiker Alfred Arnborg.

”Det er vigtigt, at man indser, at der virkelig skal mange milliarder til løbende fra det offentlige Europa – også på langt sigt, hvis man vil nå vores klimamål,” slår Alfred Arnborg fast.

Imidlertid er det lettere sagt end gjort.

For sandheden er, at EU-lande er meget langt fra ambitionerne om at blive klimaneutrale.

Seneste tal fra EU-Kommissionen viser, at 59 pct. af medlemslandenes samlede energimix stadig stammer fra olie og naturgas (kul, træpiller og andre faste brændsler udgør 10 pct.). Kun 20 pct. kommer fra vedvarende energi og 12 pct. fra atomkraft.

Således er der brug for løsninger, der skaffer penge til alt fra vindmøller til solceller og CO2-lagring på tværs af landegrænser.

Problemet er bare, at hverken EU eller medlemslandene har nok midler på kistebunden.

Lige nu forhandler EU-landes regeringer om EU’s næste fællesbudget, der strækker sig fra 2028 til 2034, og som samlet forventes at nå omkring 14.900 milliarder kroner.

Men selvom EU’s flerårige budget kan booste private investeringer i grøn omstilling, er det langt fra nok, konkluderer Neil Makaroff, direktør i den paneuropæiske tænketank Strategic Perspectives:

“EU-budgettet kan ikke gøre ret meget alene.” Dertil hæmmer tårnhøj statsgæld i flere EU-lande deres nationale muligheder for investeringer.

Gæld ikke risikofrit

Manglen på penge stiller således krav om nye løsninger. “På et tidspunkt bliver vi nødt til at tage en ærlig diskussion om, hvordan vi lukker investeringsgabet,” understreger Neil Makaroff.

Han foreslår eksempelvis, at EU-lande igen stifter gæld i fællesskab, ligesom man gjorde under pandemien.

Men hverken national- eller fælles EU-gæld er dog uden risiko, pointerer Alfred Arnborg.

”Hvis et lands økonomi crasher, så vil det tage alle andre EU-lande med sig,” advarer energi-analytikeren og tilføjer:

”Men man kan også argumentere for, at det er en risiko, som det er værd at tage, hvis vi skal i mål med både vores klimamål og forsvarsmål.”

Spørgsmålet om et eventuelt EU-lån forventes diskuteret mellem statsledere på topmøder i oktober eller december, når de skal forsøge at lande et kompromis om det flerårige fællesbud-get i 2026.