Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

HVER ONSDAG kl. 10 stimler en håndfuld beboere i den sydsjællandske by Faxe sammen i fælles haven på Rådhusvej 6.

Iført praktisk tøj går nogle i gang med lugearbejdet i sprøjte- og gravefri bede eller høster sølvbeder og kartofler. Andre fortsætter byggeriet af det multihus, som fra september skal fungere som både væksthus og socialt mødested for byens beboere.

”Jeg kan ikke løse verdenssituationen i forhold til klima og miljø, men jeg kan bidrage med noget her, hvor jeg bor,” forklarer Lisa Bjørnlund Strandmark, som sammen med sin mand søsatte have projektet i 2024.

Siden da har frivillige kræfter forvandlet det 28.000 kvadrat meter store kommunalt ejede jordstykke til en grøn oase, som alle frit kan færdes i. Fællesskabet i Faxe er en del af den landsdækkende forening Grønne Nabofællesskaber, som hjælper lokale ildsjæle med at mobilisere og styrke grønne initiativer såsom tøjbyttemarkeder, repaircaféer og fælleshaver.

Og dem bliver der stadig flere af, lyder det fra foreningen, som siden opstarten i 2020 har bistået 360 lokale initiativer og alene i år har fået 50 nye frivillige grupper tilknyttet. Det svarer til en vækst på 16 pct.

”Det er mennesker, som har overskud til at gøre en forskel, og som er trætte af at vente på politikerne,” siger Bent Mariager, initiativtager og talsperson for Grønne Nabofællesskaber og fortsætter:

”De har lyst til at være det, jeg kalder ‘praktivister’. Altså praktiske aktivister, som hellere vil ud at dyrke grøntsager eller starte et byttemarked frem for at stå nede foran rådhuset eller Christiansborg.”

For Lisa Bjørnlund Strandmark er det netop oplevelsen af at kunne gøre en konkret forskel, der driver hendes arbejde i Faxe fælleshave: ”Jeg spreder glæde og inspiration til andre. På den måde får jeg en oplevelse af, at jeg gør noget, som flytter noget for både klimaet og fællesskabet.”

Gør en reel forskel

Men kan de lokale fællesskaber reelt gøre en forskel for Danmarks grønne omstilling?

Ja, fastslår Quentin Gausset, lektor i miljøantropologi ved Københavns Universitet og en af forfatterne bag en rapport fra 2025, som undersøger sammenhængen mellem deltagelse i et grønt fællesskab og det personlige CO2-aftryk.

Undersøgelsen viser bl.a., at medlemmernes personlige aftryk falder markant, når de bliver en del af et grønt fællesskab.

”Hvis man alene ser på aktive medlemmer af Grønne Nabofællesskaber, ligger deres CO2-udledning 43 pct. under det nationale gennemsnit,” fortæller forskeren.

Medlemmernes lavere CO2-aftryk skyldes ikke, at de på forhånd var klimadukse. Deres CO2-udledning svarede nemlig næsten til ikke-medlemmers, før de deltog i et grønt fællesskab.

”Det er deltagelsen, der skaber reduktionen, fordi man bliver mere bevidst om, hvordan man forbruger. Jo flere forskellige aktiviteter man deltager i, jo lavere er udledningen.”