Mediernes klimadækning er globalt faldet 38% siden 2021
Det er svært at løse klimakrisen, hvis ikke vi taler om den

Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

Klimakrisen har aldrig været større. Og man skulle tro, at det var alt, vi talte om. Men siden 2021 er mediernes klimadækning på globalt plan faldet med 38%. Ifølge en analyse foretaget af Verian for Andel, er omtaler om klimaet faldet med hele 57% i Danmark i samme periode.

Klimadækningen er afgørende for at vi kan få en grønnere fremtid, for det, vi ikke taler om, stopper vi langsomt med at handle på.

Derfor samarbejder vi året ud med freelance klimajournalister, som løbende udkommer med artikler om klimaet.

Du kan finde artiklerne her og i landets aviser. Vi håber, at du vil læse med.

Antal omtaler om klimaet over tid i Danmark

Omtalen er faldet markant og er mere end halveret fra 2021 til 2025.

Seneste artikel

Nr. 03 · Signe Iversen

Når den konstruktive debat drukner

Trods en ekstremt varm sommer endte mediedebatten endnu engang med at så tvivl om menneskeskabte klimaforandringer frem for at fremskynde handling, lyder det fra forskere.
Af Signe Iversen
Udgivet
3. september 2026
Illustration
Thomas Thorhauge

Vi ender samme sted, hvor mediedebatter fokuserer på uenigheder

BRANDE OG HEDEBØLGER kom agurketiden til undsætning over sommeren. Men debatten gik i ring om, hvorvidt og i hvor høj grad det ekstreme vejr kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer.

Det er ifølge sprogforsker ved Københavns Universitet, Søren Beck Nielsen, og klimaretoriker ved Aarhus Universitet, Esben Bjerggaard Nielsen, et mønster, vi har set før. De mener, at den offentlige debat fastholder de samme positioner.

”Vi ender samme sted, hvor mediedebatter fokuserer på uenigheder, og hvor politikere igennem deres sprog forsøger at fralægge sig ansvar frem for at tale om konkret handling,” siger Søren Beck Nielsen, der i årevis har forsket i, hvordan vi taler om klimakrisen.

Et eksempel på den polariserede debat blev bragt på P1 i begyndelsen af august, hvor politikere var inviteret til at diskutere sommerens brande i Europa. Selvom oplægget var at tale om ansvar og løsninger, udviklede samtalen sig til en ideologisk positioneringskamp.

“Når debatten bliver et spørgsmål om at markere politiske positioner, risikerer klimakrisen at blive reduceret til en fastlåst strid. Det skubber fokus væk fra drøftelser om mulige løsninger og over på konflikt,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

En mistet forbindelse

Samtidig med at debatten kører i ring, bliver konsekvenserne af klimaforandringerne stadig tydeligere. I juni ramte hedebølgen Danmark, og i slutningen af måneden oplevede Europa en overdødelighed på mere end 10.000 mennesker, altså 10.000 dødsfald mere, end man normalt ville forvente i perioden.

Mens nogle journalister faktisk var til stede i de hårdt ramte områder, bragte andre medier historier om spektakulære solnedgange farvet af røg fra brande i Sydeuropa og opfordrede læsere til at dele billeder.

”Der er en mistet forbindelse mellem det, der sker i virkeligheden, og det, vi nogle gange ser i medierne,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Han understreger, at klimakrisen er vanskelig at formidle, men ser også gode eksempler, der retorisk lykkes med at koble det ekstreme vejr med klimaforandringer uden at pakke det ind.

”Retorisk bliver vi nødt til at turde gå ind i det ubehag, som også er en del af de konsekvenser, vi ser nu. Ellers får vi som borgere aldrig opbygget et sprog til at tale konstruktivt om klimaproblemstillinger.”

Paradokset er, at befolkningen i høj grad allerede anerkender problemets alvor. Ifølge Klimarådets rapport fra november 2025 erklærer 84 procent af de lidt over 1.500 adspurgte sig helt eller ret enige i, at klimaforandringerne er en alvorlig trussel.

I rapporten står der også, at ”et flertal ønsker, at Danmark fører en ambitiøs klimapolitik – også hvis andre lande ikke gør det samme”. ”Det handler om at finde en retorisk balance mellem at anerkende problemets alvor og samtidig gøre plads til håb”, lyder det fra retoriker Esben Bjerggaard Nielsen.

Skrevet af uafhængige journalister. Andel har ikke haft redaktionel indflydelse.

Øvrige artikler

Journalisterne bag artiklerne

Alle artikler er skrevet af uafhængige journalister med klima som fagområde.

SOFIE_0220 1
Sofie Hviid
Uddannet journalist fra Roskilde Universitet. Har siden 2018 specialiseret sig i formidling af klima og bæredygtighed. Hun står også bag klimapodcasten ”Det vi burde tale om” og fremtidspodcasten ”Domino Effekten”.
CHRISTINE_0118 1
Christine Roj
Kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet med speciale i politisk teori. Er journalist og kritiker, der primært arbejder i krydsfeltet mellem klima og kultur. I dag freelance.
SIGNE_0372 1
Signe Iversen
Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2022. Har siden specialiseret sig som klima- og miljøjournalist på DR, hvor hun blandt andet har lavet dokumentarserien ”Jorden Kalder” og arbejdet på klimaredaktionen. Nu freelance.
Christoffer Frendesen
Uddannet journalist fra Syddansk Universitet. EU korrespondent for Klimamonitor, hvor han stiller skarpt på Danmarks haltende klimaindsats. Specialiseret i energi, sikkerhed og sundhed.
Martha Bech Diederichsen
Studerer Journalistik og Kommunikation på Roskilde Universitet. Har tidligere været ansat på Fyens Stiftstidende klimaredaktion. Er i dag freelance journalist på Børsens særtillæg.
Sara Rothstein
Nyuddannet journalist fra Roskilde Universitet. Har tidligere været journalist hos Politiken med ansvar for nyhedsbrevet Edition. I dag freelance journalist hos Information.
Søren Bjørn Hansen
Uddannet journalist og er specialiseret i at formidle videnskab og teknologi. Han har skrevet og lavet radio om klimaforandringerne siden 2009. Søren er tidligere videnskabsredaktør i Danmarks Radio og var redaktionsleder for DR Viden. Han står også bag klimapodcasten ”Det vi burde tale om” og fremtidspodcasten ”Domino Effekten”.
Rebecca Pham
Studerer Internationale Studier og Journalistik på Roskilde Universitet og har flere års erfaring med kommunikation og formidling. Hun har blandt andet arbejdet i NGO’er og filmbranchen, hvor hun har skærpet sine evner til at nå ud til forskellige målgrupper. Rebecca er ansat hos Klimajournalisterne og skriver også fast for Sustain.

Andel er et andelsselskab og en koncern inden for energi og infrastruktur. Koncernens løsninger leveres gennem datterselskaberne.

Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

Siden 2021 er mediernes klimadækning faldet 38 %. Og det vi ikke skriver og taler om, det stopper vi langsomt med at handle på. Hos Andel kæmper vi for en grønnere fremtid for alle. Men det kan kun lykkes, hvis vi får klimaet tilbage i samtalen. Derfor giver vi resten af året vores annonceplads til artikler om klimaet.

De 38 % kommer fra Media and Climate Change Observatory, 2025.