Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

DET ER 13 år siden stormfloden Bodil sendte 42 centimeter vand ind i Axel og Bodil Pedersens parcelhus i Jyllinge.

Huset skulle ellers have dannet rammen om deres otium. I stedet har oversvømmelsen tæret på økonomien og kostet parret utallige søvnløse nætter.

“Det sidder som en uro i kroppen. Vi er nødt til hele tiden at tænke, hvor mange penge vi har tilbage, og om de kan slå til resten af vores tid,” siger Bodil Pedersen.

Hvor hårdt sådanne bekymringer rammer, afhænger imidlertid af, hvor meget man har at stå imod med.

Det er omdrejningspunktet i et nyt DTU-studie, der advarer om en social slagside i myndighedernes måde at beregne oversvømmelsesskader på.

Myndighedernes beregninger tæller nemlig primært skader på bygninger og materielle værdier, mens menneskelige følgevirkninger og forskelle i indkomst fylder mindre eller slet ikke.

Man risikerer dermed at undervurdere de menneskelige konsekvenser og gevinsten ved at beskytte et område. Det bliver tydeligt, når forskerne i det nye studie vægter efter indkomstniveau.

Her bygger forskerne på princippet om, at det samme økonomiske tab rammer hårdere ved lavere indkomst. Et tab på 100.000 kroner vægter derfor højere i et lavindkomstområde end i et mere velstående område.

I Aabenraa, hvor de udsatte områder har lavere indkomster end kommunegennemsnittet, stiger den beregnede værdi af oversvømmelsesskaden derfor med 17 procent.

Omvendt er det i Odense, hvor de udsatte områder gennemsnitligt ligger højere i indkomst end resten af kommunen, og derfor falder skadesværdien med ni procent.

Udkanten kan opgives

På sigt kan myndighedernes beregningsmetode forstærke eksisterende sociale uligheder.

Den økonomiske skade indgår nemlig i vurderingen af, hvor klimatilpasning bedst kan betale sig. Og her tæller især håndgribelige værdier som bygninger og infrastruktur, mens sociale forhold kun indgår i begrænset omfang.

På Sydlolland, hvor ejendomme er billigere end i Gentofte, vil gevinsten ved eksempelvis et dige derfor alt andet lige se mindre ud.

“Hvis man laver en meget simpel analyse, kan nogen måske sige, at det ikke kan betale sig at investere i områder, hvor huspriser og andre værdier er lave.

Så kan man begynde at tale om at opgive områder i Udkantsdanmark eller lavindkomstområder,” siger Kirsten Halsnæs, en af forskerne bag undersøgelsen.

Kystdirektoratet, som er den myndighed, der arbejder med klimatilpasning, bruger i dag et socialt sårbarhedsindeks, når områder med væsentlig oversvømmelsesrisiko udpeges.

Indekset indgår dog særskilt og ændrer ikke på den økonomiske værdisætning af skaderne, som studiet netop foreslår at udvide.

I et skriftligt svar peger Miljøstyrelsen på, at skadesmodeller kan forbedres.

“Viden om konsekvenserne ved oversvømmelser er et område, hvor der er rum for forbedringer, og derfor udvikler og justerer Miljøstyrelsen løbende skadesmodeller i dialog med forskningsinstitutioner.”