Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

EUROPÆISKE LANDE skal elektrificeres, så bygninger opvarmes med varmepumper, biler kører på el, og energien genereres af vindmøller, solceller og atomkraft.

Det er essensen af EU’s nye plan for elektrificering, som EU-Kommissionen præsenterede i juli. Men planen klandres af kritikere og EU’s egne embedsfolk for at være urealistisk.

Blandt andet på grund af lavvan de i nationale statskasser og politisk modstand mod at gøre det dyrere for forbrugere og virksomheder at forbrænde olie, gas og kul.

Planen lander, mens høje energipriser hærger Europa som følge af konflikten i Hormuzstrædet. Konflikten blotlægger – endnu en gang – EU’s dybe importafhængighed af fossil energi.

Elektrificering skal frigøre EU for russisk, amerikansk og mellemøstlig olie og gas, hvilket den danske energikommissær, Dan Jørgensen, gentagne gange har fremhævet den seneste tid. Og der er brug for akut handling.

For trods opstillingen af solceller og vindmøller har elektrificeringen nærmest stagneret i 20 år. Med planen lanceres et ikke-bindende mål om at fordoble elektrificeringen fra de nuværende 23 pct. til 46 pct. senest i 2040.

Imidlertid vurderer både eksperter og Kommissionens egne energi-embedsfolk, at målet er tæt på teknisk uopnåeligt. En vægtig stemme i energidebatten, Michael Liebreich, erhvervsleder og stifter af Bloomberg New Energy Finance, kalder målet “matematisk uopnåeligt.” Den forsimplede forklaring er, at det vil kræve en eksplosion i antallet af elbiler, lastbiler og varmepumper på bare 14 år for at leve op til målet.

Populister udfordrer

EU-Kommissionen håber, at de nuværende høje energipriser i Europa overbeviser medlemslande om at investere massivt i grøn omstilling, men flere regeringer har allerede kritiseret 46 procents-målet for at være overambitiøst.

Elektrificeringen af biler og boligopvarmning kræver, at nationale statskasser punger ud for at an lægge vindmøller, elkabler, ladestandere og støtter køb af varmepumper.

Derfor besværliggør landenes økonomiske vanskeligheder deres mulighed for at fremskynde elektrificeringen.

Samtidig truer fremadstormende populistiske partier, der er imod grøn omstilling, regeringer i toneangivende lande som Tyskland og Frankrig.

De populistiske partiers med vind blandt vælgerne udfordrer klimakampen, fordi nationale regeringer er nervøse for at gennemføre politik, som rammer dem, der stadig opvarmer bygninger med gas eller fylder benzin på bilen.

Eksempelvis skal statsstøtte til fossile brændsler udfases. I planen lover Kommissionen derfor at fremlægge et forslag senere i år, der tackler subsidier, som i dag gør olie og gas billigere.

Men hvis EU’s elektrificering skal fordobles på knap 14 år, stiller det ikke kun krav om politisk mod til at presse ændringerne igennem.

Europæiske forbrugere og virksomheder skal også affinde sig med højere omkostninger, hvis de hænger fast i fossil energi, frem for at sætte kryds ved de partier, som bekæmper klimakampen.