Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

DA MIKAEL Smith begynder som erhvervsskraldemand, undrer han sig fra første dag. For på hans rute henter han alt fra toiletkummer og cykler, til træ, plastik og sorteret affald. Alt bliver blandet sammen og kørt på forbrændingen i Roskilde.

Da han en dag henter sirligt sorteret affald fra sine børns skole, og det blandes sammen med usorteret skrald, får han nok og siger op:

“Børnene havde glade fortalt om, at de havde fået skraldesortering. Og så kom jeg der som skraldemand og blandede det hele sammen. Det var altså en ubehagelig oplevelse,” siger han. Han har aldrig fortalt det til sine børn.

Seneste opgørelse fra Brancheforeningen Cirkulær viser, at erhverv nu står for 52 pct. af rest affaldet i Danmark. Restaffald som bliver brændt.

Sine Beuse Fauerby, ekspert i cirkularitet ved NGO’en Gate21, er ærgerlig over, det Mikael Smith beskriver. Hun mener, at der er mange årsager til, at det går så galt.

“Brodne kar i branchen, manglende kontrol, og så kan det ikke helt nægtes, at liberaliseringen giver problemer. Det lyder jo, som om det er blevet et wild west,” siger hun.

Mikael Smith stoppede som skraldemand i 2023, men det han oplevede var ulovligt allerede dengang. Og siden er reglerne blevet strammet yderligere. På papiret i hvert fald.

Kontrol er noget skrald

Siden januar 2025 har forbrændingsanlæggene skullet foretage udvidet modtage kontrol af det affald, der kommer ind. Fem procent af skraldebilerne skal kontrolleres. Men kontrollen er nem at omgå eller har ingen konsekvenser.

En række kilder bekræfter, at Mikael Smiths oplevelser ikke er usædvanlige. Heller ikke i 2026. En skraldeansvarlig i en større jysk kommune forklarer, at selvom det er ulovligt at aflevere usorteret affald på forbrændingen, sker det stadig, og det er svært at stoppe.

Ifølge den officielle guide til modtage kontrol skal læs afvises af de ansatte ved at de kigger på skraldet. Men da det oftest allerede er hældt i forbrændingskammeret ved kontrollen, er det en såkaldt “administrativ afvisning“ – altså en indberetning. Skraldet bliver brændt uanset.

I sidste ende kan de oplysninger dog føre til et tilsyn. I de fleste tilfælde er næste skridt et ‘administrativt tilsyn,’ hvor Energistyrelsen kigger på virksomhedens regnskaber og andet for at finde uregelmæssigheder. Og i få tilfælde et såkaldt fysisk tilsyn – men det må godt udføres over telefonen.

En skraldebil, der kører i rute, som Mikael Smith gjorde, har måske 20 virksomheders affald i bilen.

Og derfor ved myndighederne ikke, hvilken virksomhed der i praksis lavede fejlsorteringen, forklarer Aske Nydam Guldberg, ekspert i affald ved konsulentvirksomheden Norion.

“Hvis ikke vognmændene vil afsløre virksomheden, de henter usorteret affald hos, kan de i praksis ikke sanktioneres, siger han.

Som svar på, hvorvidt tilsynet fungerer, skriver Energistyrelsen sådan her i en email: “Det nationale affaldstilsyn har kun været i drift ét år, og der findes derfor endnu ikke data grundlag til at sam menligne før og efter indførelsen.”