Det er svært at løse klimakrisen,
hvis ikke vi taler om den

MARINA BERGEN JENSEN har opfundet en ølbong. Eller i hvert fald noget, der ligner. Professoren, som er ansat på Københavns Universitet, har i mere end 20 år forsket i klimatilpasning og udviklet innovative løsninger, der skal sikre danske byer mod oversvømmelse og tørke.

Nu er hun i gang med et projekt i samarbejde med blandt andet den almene boligforening AKB Lundtoftegade i Københavns Nordvestkvarter, som støttes af Realdania. Her har hun fundet en ny måde at udnytte store mængder regnvand på, som hun sammenligner med en ølbong.

Det er egentlig ret simpelt: En tragt med en slange sættes op i nedløbsrørene på boligblokkene. Herfra løber regnvandet gennem slangen og løftes op i små bakker, diger og hævedebede, hvor vandet langsomt fordamper og siver ned i jorden. Helt uden brug af kloakker.

“Det er en billig og næsten CO2-neutral løsning, som kan håndtere enorme vandmasser, gavner planternes rodzoner og har en kølende effekt på området,” siger hun.

Det er tusindvis af naturbaserede klimatilpasningsløsninger som denne, Marina Bergen Jensen vil have udbredt i danske byer. Men selvom hun kalder behovet for klimatilpasning presserende, synes hun på nogle områder, at det går for stærkt.

I de senere år har mange kommuner udbygget og separeret kloakker, så regnvand adskilles fra spildevand og ledes ud af byerne til vandløb, fjorde og kyster. Men dermed misser man chancen for at udnytte vandet som en ressource, forklarer professoren.

“Vi skal skynde os langsomt,” siger hun og uddyber:

“Det er vigtigt, at vi ikke kun forebygger mod ét ekstrem som regnvand, men husker, at det modsatte også vil ramme. Vand holder byerne grønne og kølige i tilfælde af tørke og hedebølger. Derfor skal vi se vandet som en ressource i stedet for noget, vi skal af med.”

Et værn mod varme

Sara Egemose er lektor på SDU og forsker også i klimatilpasning. Ifølge hende er det vigtigt, at byerne gøres robuste over for både oversvømmelser og hedebølger.

“Jo mere vi kan efterligne naturens egne processer, jo bedre. Naturbaserede løsninger giver nye grønne områder i byerne og er med til at holde temperaturen nede,” siger hun og understreger, at selvom flere kommuner allerede arbejder naturbaseret, så spænder en række barrierer ben.

For eksempel manglende erfaring med løsningerne i kommunerne, og at der på nationalt plan ikke er et rådgivende organ på området.

Naturbaserede løsninger er nævnt i 25 pct. af kommunernes klimahandlingsplaner for håndtering af klimarisici, viser en rapport fra 2023, som Concito og Realdania står bag.

“Gode løsninger gør det ikke alene”, siger Sara Egemose. Hun efterspørger mere erfaringsudveksling mellem forskellige fag grupper, og at flere kommuner tør gå forrest.

“Klimatilpasningen er lige nu sådan, at vi lægger skinner, mens toget kører. Det kræver, at nogen er villige til at styre toget. Så følger flere måske med.” KL har ikke ønsket at stille op til interview.