Valget til repræsentantskabet hos energi- og fibernetkoncernen Andel, der denne gang stod mellem et rekordstort antal kandidater, er nu afgjort. Efter valg i alle valgområderne, Odsherred, Roskilde, Slagelse, Solrød og Sorø, har andelshaverne peget på de 39 kandidater, der i den kommende periode skal have indflydelse på Andels arbejde med grøn omstilling og digital ligestilling.
Demokratiet har igen talt hos energi- og fiberkoncernen Andel. Et rekordstort antal kandidater i valgområderne Odsherred, Roskilde, Slagelse, Solrød og Sorø dystede denne gang om 39 pladser i koncernens repræsentantskab.
Bestyrelsesformand Jens Stenbæk hæfter sig ved flere positive aspekter ved dette års valg:
”Hver gang, vi har valg til Andels repræsentantskab, glæder jeg mig over at se, hvordan det nære demokrati trives, men at interessen for at kandidere var så høj denne gang med et rekordstort antal kandidater har klart overgået mine forventninger. Mit håb var, at vi fik valg i alle fem valgområder, men at der skulle vise sig hele 133 kandidater til de 39 pladser, er helt fantastisk. Det har været dejligt at se – og meget bekræftende i forhold til de dagsordener, vi arbejder med – hvor mange, der har haft lyst til og mod på at kaste energi ind det store og vigtige arbejde hos Andel.”
De 39 kandidater blev peget på af 9.983 andelshavere, der stemte ved valget, hvilket gav en stemmeprocent på 10,1%. De i alt 137 medlemmer, der er med til at udstikke retningen for Andel inden for vigtige områder som grøn omstilling og digital ligestilling, er forskudt på valg for fire år ad gangen.
Mange nye ansigter i repræsentantskabet
Jens Stenbæk har op til valget ikke lagt skjul på, at han gerne ser en større diversitet i repræsentantskabet. Selv om engagementet og dedikationen intet fejler hos de nuværende repræsentanter, så er formanden optaget af at sikre, at repræsentanterne også i så høj grad som muligt afspejler Andels andelshavere, og at de vigtige debatter om fremtidens retning for den store koncern tages med udgangspunkt i mange forskellige synspunkter.
”Den gode debat og den frugtbare dialog fordrer forskellige udgangspunkter, og derfor ser jer diversitet som en stor styrke, vi altid skal stræbe efter. Derfor glæder det mig også ekstra meget at se, at valget netop har ført til, at vi har fået 28 nyvalgte kandidater med interessante profiler ind i repræsentantskabet. Det er samtidig også glædeligt, at vi med dette valg får 14 nye kvindelige medlemmer efter dette valg, så vi også på dette punkt får øget diversiteten. Med Andels rolle som en central spiller i den grønne omstilling, som vores samfund i disse år undergår, så er det for mig helt afgørende, at vi træffer vores beslutninger på et bredt og lokalt forankret grundlag,” pointerer Andels formand.
Mange vigtige dagsordener på vej
Det er på det seneste kun blevet endnu mere interessant og vigtigt at arbejde med energi og grøn omstilling, understreger Jens Stenbæk, der løfter lidt af sløret for, hvad de nyslåede medlemmer af repræsentantskabet blandt andet skal være med til at arbejde med:
”Grøn energi er blevet mere relevant end nogensinde de seneste måneder, og jeg tror også, at en del af forklaringen på det meget høje antal kandidater til vores valg i år netop skal findes i, at det arbejde, vi udfører i Andel, ligger højt på den samfundsmæssige agenda og har en betydningsfuldhed for os alle, som sjældent er set tidligere. Når verden ser ud, som den gør for tiden, er det endnu vigtigere, at vi i Andel har et stærkt fælles ståsted. Det er det, der giver os styrke til at rykke hurtigere på den grønne dagsorden,” fremhæver Jens Stenbæk.
De 39 nye medlemmer af Andels repræsentantskab bydes velkommen på det ordinære repræsentantskabsmøde den 28. april 2022.
Følgende 39 personer er blevet valgt til Andels repræsentantskab
Valgt til Andels repræsentantskab: | Område: | |
Anette Riis | Odsherred | Nyvalgt |
Bent Greniman | Odsherred | Nyvalgt |
Bine Siefert | Odsherred | Nyvalgt |
Birgitte Lau | Odsherred | Genvalgt |
Bo Bøge Jensen | Odsherred | Genvalgt |
Fanny Vedel Villadsen | Odsherred | Nyvalgt |
Henning Brandt | Odsherred | Genvalgt |
Jon Sanders | Odsherred | Nyvalgt |
Lone Askjær Hass | Odsherred | Nyvalgt |
Maiken Bek | Odsherred | Nyvalgt |
Niels Nicolaisen | Odsherred | Genvalgt |
Troels Østergaard Sørensen | Odsherred | Nyvalgt |
Vagn Ytte Larsen | Odsherred | Genvalgt |
Arne Bjerager | Roskilde | Genvalgt |
Camilla Steen Jensen | Roskilde | Nyvalgt |
Ida Marie Behr | Roskilde | Nyvalgt |
Joy Mogensen | Roskilde | Nyvalgt |
Jørn Kjølseth Møller | Roskilde | Nyvalgt |
Poul Erik Morthorst | Roskilde | Nyvalgt |
Søren Horsted Berg | Roskilde | Nyvalgt |
Trine Engel | Roskilde | Genvalgt |
Anne Marie Marquardsen | Slagelse | Nyvalgt |
Daiva Melchiorsen | Slagelse | Nyvalgt |
Ellen Bjerre Zacho | Slagelse | Nyvalgt |
Gitte Vestergaard | Slagelse | Nyvalgt |
Kurt Hejlesen | Slagelse | Nyvalgt |
Michael Carlsen | Slagelse | Nyvalgt |
Ole Drost | Slagelse | Genvalgt |
Tommy Sejr Møller | Slagelse | Nyvalgt |
Benny Gutfeld | Solrød | Nyvalgt |
Egon Petersen | Solrød | Nyvalgt |
Henning Christiansen | Solrød | Nyvalgt |
Jan W. Juhl | Solrød | Genvalgt |
Anne Grete Rasmussen | Sorø | Genvalgt |
Christian Christensen | Sorø | Nyvalgt |
Helene Vadsten | Sorø | Nyvalgt |
Jacob Tetzlaff | Sorø | Genvalgt |
Malene Carlsen | Sorø | Nyvalgt |
Søren Hansen | Sorø | Nyvalgt |