
Kickstart din karriere
Vil du være med i et fællesskab, hvor du og dine gode ideer bliver taget godt imod? Hvor du er med til at bidrage til processer og forretningsgange på tværs af afdelinger?
Her får du, sammen med engagerede kolleger, mulighed for at sætte præg på morgendagens energibranche i et spændende og udfordrende job.
Der sker rigtig mange spændende ting i vores del af energibranchen. Verden er i forandring – den grønne omstilling, digitaliseringen, verdenssituationen og de tilsvarende behov for nye løsninger. Du får en unik mulighed for at være en del af vores transformation og til at kunne bidrage til opgaver og store udviklingsprojekter på tværs af koncernen.
Graduateprogrammet er et tilrettelagt 2-årigt udviklingsprogram, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt som personligt. Der vil være noget uddannelse, du får en mentor til at sparre med, en leder, der er nærværende og coaching fra HR. Derudover vil du blandt kollegerne opleve et fællesskab, der er åbent og imødekommende, nede på jorden, ligeværdigt og uden spidse albuer.
Vores mål er at give dig en så god start på din fremtidige karriere som muligt.
Vi skræddersyr graduateprogrammet til dig
Så du kommer ikke til at stå i et hjørne og kigge på.
Fra dag ét vil du blive tildelt et ansvarsområde, og vil hurtigt blive et vigtigt omdrejningspunkt for en række daglige opgaver. Her får du mulighed for at omsætte al din teoretiske viden til praksis, inden for en energikoncern, der har skarpt fokus på bæredygtighed og fremtidens grønne energiløsninger.
Graduateprogrammet er bygget op af 4 moduler, hvor du som udgangspunkt i hvert modul arbejder med nye typer af opgaver eller videreudvikler på opgaver, du allerede kender
I dit 2-årige program får du ansvar for løsning af opgaver og prøver kræfter med at løfte højt specialiserede opgaver på tværs af koncernens faggrupper. Du vil være tilknyttet én afdeling under graduateforløbet og kommer muligvis forbi flere afdelinger i samme forretningsområde. Derudover vil du blive involveret i udviklingsprojekter i afdelingen og på tværs af energikoncernen. På denne måde udvikler du stærke specialistkompetencer, så du står med et godt fundament efter graduateforløbet.


Vores lokationer
Hovedkontoret ligger i Svinninge – og så har vi 3 andre lokationer i Virum, Ballerup og Haslev.
I bil ligger Svinninge 15 min. fra Holbæk, 45 min. fra Slagelse og Ringsted og 1 time fra KBH (man kører mod trafikken ind til KBH). Desuden er vi placeret tæt på offentlig transport. F.eks. er der i Svinninge og Haslev togstation 200 m fra hoveddøren.
Vi har alle mulighed for at arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen, efter aftale med din leder. På den måde kan hverdagen blive så fleksibel som mulig.





Mød en graduate
”Som IT graduate kommer du rundt i flere af IT´s afdelinger og får lov til at udfordre og flytte os…”
Virginia Købke, Funktionschef i IT & Digital Innovation, søger 4 graduates.
”Vi har stor succes med vores nuværende graduates i Andel IT&DI. De er hurtigt blevet en del af vores forskellige leverance teams og bidrager med ny viden og erfaring hver dag. Vi søger IT-graduates som er digitale indfødte, kan håndtere IT-udfordringer med største selvfølgelighed, og kan hjælpe os med at bruge teknologien på en anden måde, end vi er vant til. Med jeres nysgerrighed kan I opfordre os til at søge viden uden for vores egen komfortzone. Glæder mig til at finde den nye it-graduates generation!”


Dit forløb
Introduktion: Du får en introduktion til afdeling og samarbejdspartnere internt og eksternt samt et særligt opstartsforløb målrettet graduates.
Mentorordning: Du får en fast mentor, som du kan sparre med og som kan hjælpe dig med daglige problemstillinger af praktisk eller faglig karakter. Afhængig af opgaverne undervejs kan der tilknyttes yderligere mentorer, der er specialister inden for de områder, der er behov for.
Graduatenetværk: Du vil løbende deltage i møder med de øvrige graduates i Andel og dele erfaringer. På den måde møder du ligesindede, der netop har afsluttet deres uddannelse og er nye i jobbet, og du hører om forskellige dele af virksomheden, da I vil være ansat mange forskellige steder.
Personlig udviklingsplan: Du vil få en målrettet medarbejderudviklingssamtale (MUS) hvert halve år udover den årlige MUS, som hele virksomheden har.
Videns-/temadage: Vi afholder arrangementer, hvor du og resten af holdet af graduates møder relevante interne og eksterne oplægsholdere, før I selv arbejder videre med emnet.
2023 - Vi har ansat 17 graduates i år
Vi har i 2024 mulighed for at tilbyde graduatestillinger i det meste af vores koncern lige fra digital marketing, stærkstrøm, økonomi til forretningsudvikling og IT og innovation.
Næste gang du kan søge en graduatestilling er i januar 2024.
Du er altid velkommen til at søge uopfordret.
Vil du vide mere om programmet?
Har du brug for at vide mere om programmet, er du velkommen til at kontakte ansvarlig for graduateprogrammet Jette Lau Eriksen på telefon 59 21 44 16.