– et digitalt undervisningsforløb

Hvem, hvad, hvor?

Bliv Energirytter er Andels digitale skoleforløb indenfor Natur/Teknologi til skoleelever i 5. og 6. klasse. Lærere og elever kan tilgå det digitale undervisningsmateriale helt gratis på Forstå.dk

Bliv energirytter – for en grønnere fremtid
Det digitale undervisningsforløb handler om energi. Eleverne får viden om, hvor energi kommer fra og lærer om forskellige vedvarende energiformer med fokus på: vindmøller, elbiler, solceller og lagring af energi.

Skoleforløbet bliver præsenteret af Lakserytteren i hans farverige og kreative univers med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og elevdeltagelse. Forløbet strækker sig over 12,5 lektioner inden for Natur/Teknologi. Efter endt forløb kan eleverne kalde sig vaskeægte energiryttere – ligesom Lakserytteren.

Fagligt velfunderet forløb
Forløbet er for alle 5.-6. klasser i Danmark og dækker kompetenceområderne: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation med fokus på færdigheds- og vidensområdet ’Stof og energi’.

Se Lakserytteren præsentere "Bliv Energirytter"

Målgruppe og klassetrin

Grundskolen. 5. og 6. klasse

Kompetenceområde og fag

Undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation.
Natur/Teknologi

Læringsmål

Den grønne omstilling, klima, energiformer

Færdigheds- og vidensområdet

Stof og energi

Varighed

Cirka 12,5 lektioner