Fællesskaber får skulderklap fra Andel

Pressemeddelelse -
23-05-2023
Som andelsselskab skaber vi velfærd og vækst regionalt og i det danske samfund gennem leverance af vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger.

Pressetelefon: 21 70 31 01

Lokale fællesskaber og foreninger er vigtige for lokalsamfund. De engagerer mennesker om fælles oplevelser og styrker det lokale sammenhold. Derfor rækker den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel to gange om året ud til foreninger i region Sjælland med 10 donationer på hver 10.000 kroner.

444 lokale foreninger og fællesskaber i region Sjælland har søgt om at komme i betragtning til en af de 10 donationer på 10.000 kroner, som Andel netop har uddelt.

”Som andelsselskab ønsker vi at bruge vores overskud på at tage et medansvar for vækst og udvikling lokalt. Fællesskab og foreningsliv er i mange tilfælde den lim, som binder mennesker og lokalsamfund sammen på tværs af alder, uddannelse og jobs. Derfor støtter vi lokale ildsjæle og fællesskaber, der engagerer sig og bruger kræfter på aktiviteter og foreningsliv”, siger Rikke Trikker, Andels kommunikationsdirektør.

Andel har valgt 10 initiativer, der gør en forskel i lokalmiljøet og alle har til formål at styrke fællesskabet.

De 10 donationsmodtagere er:

  • Sejl og motorbådsklubben Grønsund, Guldborgsund
    Indkøb af redningsveste til ny afdeling målrettet unge
  • Spirefestival, Holbæk
    Forplejning til frivillige under festivalen, der finder sted hver sommer i august på Hvidegaard
  • Brevdueklubben “sektion 21”, Midt – og Vestsjælland
    Målrettede aktiviteter, der skal fastholde medlemmer
  • Hvidebækspejderne, Kalundborg
    Etablering af udekøkken til handicapvenlig shelterplads
  • Errindlev forsamlingshus, Lolland
    Indkøb af lydanlæg, mikrofon og højtaler til brug ved blandt andet fastelavn og juletræsfest
  • Demenskor, Odsherred
    Tilskud til el-klaver
  • Togklubben 1:32, Roskilde
    Udstyr til nyt modeltogsanlæg
  • Stenlille IF Fodbold, Stenlille
    Projekt med fodboldtræning for børn med udfordrende diagnoser
  • Branderslev Idrætsforening, Lolland
    Tilskud til nyt lysanlæg på stadion
  • Café Stevnens, Stevns
    Indretning af værestedets udeområde med nye møbler

Kommentarer fra nogle af modtagerne:

Cafe Stevnen, socialt værested, Stevns

Fra Café Stevnen fortæller daglig leder Randi Larsen, at donationen skal bruges til indretning af haven; ”Stevnens have er en lille lokal oase, hvor man kan stresse af og få et hvil udendørs. Det er der flere PTSD-ramte som benytter sig af, og med donationen kan vi give haven et løft. Vi vil også anlægge en dejlig nyttehave, med grøntsager og krydderurter, som kan bruges i vores cafékøkken. Så vi er utrolig glade for at være blandt modtagerne af Andels donation.

Togklubben 1:32, Roskilde

Paulo Thrige driver sammen med andre togentusiaster modeltogklubben 1:32, og her er man lige flyttet ind i Tømmerværkstedet ved Roskilde Remise.

”Der er rigtig meget, man kan bruge penge på som modeltog-entusiast, så vi er virkelig taknemmelige over at få donationen fra Andel. Vi er lige flyttet i nye lokaler, som vi er i fuld gang med at indrette, og vi skal blandt andet bygge et modeltogsanlæg i stor størrelse, som medlemmer i alle aldre kan fordybe sig med. Det nye anlæg vil blive tilpasset lokalerne, så pladsen bliver udnyttet optimalt. Så der skal blandt andet købes til træ, skruer og masser af hyldeknægte til første del af anlægsstrukturen”.

Brevdueklubben “sektion 21” – Midt – og Vestsjælland, Brian Nygaard, Holbæk

Brevdueklubben “sektion 21” arrangerer blandt konkurrencer, og det er med til at skabe sammenhold og tiltrække nye medlemmer. Men generelle prisstigninger har ramt klubben hårdt:

”Der er en del pensionister blandt vores medlemmer, og mange er nødt til at spinke og spare. Det koster at deltage i konkurrencer, og donationen fra Andel skal blandt andet gå til at betale deltagelse, da det virkelig er noget som tiltrækker og fastholder medlemmer. Man træner duerne fra de er helt små, og i nogle konkurrencer skal de flyve helt fra Sydtyskland til Sjælland, så det giver opmærksomhed og glæde blandt deltagerne og andre interesserede.”

Om Andels donationer
Andel uddeleler 10 donationer på 10.000 kroner til lokale fællesskaber og foreninger to gange om året – forår og efterår. Ansøgningsfristen til kommende donationer er 10. september 2023. Læs mere på andel.dk/vi-stoetter

Yderligere oplysninger: Andels presseafdeling; 2170 3101

Skriv til os

Du er meget velkommen til at kontakte os. Vi lover at vende tilbage så hurtigt som muligt og beklager, at vi har travlt.

Lige nu har vi 10-12 dages behandlingstid på mails.

Dit navn*
Din adresse*
Type*
*
Accepterede filtyper: jpg, png, pdf, docx, xlsx, Maks. filstørrelse: 10 MB.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.