Book et
Windy Retreat
I fremtiden kommer flere af os til at være nabo til vindmøller. Desværre er der mange fordomme om, hvordan det er at bo tæt på dem. Ofte er det netop disse fordomme, der præger debatten om vindmølleprojekter og den grønne omstilling. Men er det så slemt at være nabo til vindmøller, som du tror?
Find dit gratis* ophold nu
og afprøv livet som vindmøllenabo
Alle boligerne er specielt udvalgt, så du kan gøre dine egne erfaringer med, hvordan det er at være nabo til vindmøller. Men skynd dig. Der er begrænset antal ophold.
Betingelser
Deltagere/lejere
Det er muligt for alle, der er fyldt 18 år og som er bosiddende i Danmark, at anmode om en bolig gennem Andel i kampagneperioden.
Ansatte i Andel koncernen samt medlemmer af deres husstand kan ikke deltage.
Man må kun skrive sig op til en bolig med én mail pr. person.
Ved at godkende betingelserne, giver du samtykke til at Andel må kontakte dig telefonisk i forbindelse med bookingen, samt at Andel har fuld ret til at be- eller afkræfte opholdet.
Ved at acceptere betingelserne bekræfter du, at du er bekendt med- og enig i betingelserne for at deltage i den specificerede tidsperiode.
Bemærk, at ethvert samtykke du afgiver vedrørende accept af vilkårene, til enhver tid kan trækkes tilbage.
Kampagneperiode og betingelser
Du kan anmode om et Windy Retreat gennem Andel i perioden 12. september 2025 til 28. september 2025. Du anmoder om et ophold ved at gå ind på andel.dk/WindyRetreats.
Det er kun muligt at booke et ophold mellem d. 11. oktober og 18. oktober 2025, uge 42.
Du kan maksimalt booke to overnatninger.
Datoerne for booking er forudbestemt af Andel.
For at anmode om en bolig, skal du oplyse navn, e-mail og telefonnummer.
Ved at deltage i et ophold, accepterer du, at vi behandler oplysninger om dig. Oplysningerne bruges kun som del af kampagnen og deles ikke med tredjepart.
Idet din deltagelse er helt frivillig, behandler vi dine oplysninger på baggrund af dit samtykke og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a. Vi opbevarer dine oplysninger i højest 1 år.
Læs mere om, hvordan vi passer på din personoplysninger i vores privatlivspolitik.
93% af dem der bor nær vindmøller oplever få eller ingen gener ved dem
Lej en bolig med udsigt til vindmøller
Er alle vores Windy Retreats bookede? Så har vi her på kortet samlet udlejningsboliger fra hele landet, så du stadig kan afprøve livet som vindmøllenabo. Hvor og hvornår, det passer dig. Når du har fundet en bolig med den helt rette placering og afstand til vindmøller, bliver du taget videre til den tilknyttede udlejningsportal.
Fordom eller fakta?
Støjer vindmøller så meget, som du tror? Forstyrrer de nattesøvnen, og kaster de store skygger? Det er nogle af de bekymringer der er om, hvordan det er at bo nær vindmøller. Men hvad er fordomme, og hvad er fakta? Toke Emil Panduro, Miljøøkonom og Seniorforsker ved Aarhus Universitet kommer med svarene på de seks mest almindelige bekymringer om livet som vindmøllenabo.





