Vital infrastruktur og digital lighed
Gennem pålidelig elforsyning sikrer vi et velfungerende samfund samt integrering af den grønne omstilling i forsyningsnettet. Vi kæmper for digital lighed og spiller en væsentlig rolle i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur for at sikre lokal, regional og national udvikling og konkurrencekraft.
Forsyningssikkerhed
En driftssikker og stabil elforsyning er en forudsætning for et velfungerende samfund. I vores del af verden ses energiforsyning som en menneskeret og vi er alle dybt afhængige af at der strøm i stikkontakten. Derfor er forsyningssikkerheden et centralt fokusområde for Andel, og sammen tager vi ansvaret for denne kritiske del af infrastrukturen meget alvorligt.
Oppetid i elnettet på 99,99%
Andels to elnetselskaber Cerius og Radius Elnet driver, vedligeholder og udvikler elnettene i Østdanmark. Her benyttes entreprenørvirksomheden Nexel til de daglige ydelser som overvågning, drift, udbygning og vedligeholdelse.
I 2024 havde Cerius og Radius Elnet en oppetid i elnettet på hhv. 99,991% og 99,993%.
Milliard investering i elnettet
Gennem de seneste 20 år har Cerius og Radius Elnet investeret flere mia. kr. i kabellægningen af elnettet mhp. at styrke leveringssikkerheden. Efter at kablerne er blevet lagt i jorden, er kunderne ikke længere udsat for strømafbrud i forbindelse med langvarige storme affødt af klimaforandringer.
For at kunne opretholde samme forsyningssikkerhed i fremtiden, hvor øget elektrificering vil presse elnettet endnu hårdere, vil Andel-koncernen i de kommende år investerer flere mia. kr. på at udbygge elnettet.
Fiberinfrastruktur
Region Sjælland har historisk været et af de områder, hvor færrest har haft adgang til højhastighedsinternet, og her har vi i Andel gennem medejerskab af Fibia P/S påtaget os et medansvar for at ændre på dette. I Andel ser vi det som en naturlig del af vores samfundsopgave at være med til at kæmpe for digital lighed.
1 Gbit/s fibernet til alle andelshavere
Det ligger Andel stærkt på sinde at sikre alle andelshavere lige gode muligheder for at deltage i det digitale samfund, hvor en fremtidssikker og hurtig internetforbindelse er en forudsætning for lokal, regional og national udvikling og konkurrenceevne.
Fibia har over de seneste 10 år investeret over 3 mia. kr. i fibernettet. Selskabet har tilbudt adgang til 1 Gbit/s fibernet til mere end 99% af alle Andels 400.000 andelshavere. Vi anser hermed det strategiske mål og ejerløfte indfriet om, at alle Andels andelshavere skulle tilbydes adgang til 1 Gbit/s internet inden udgangen af 2023.