Danmark ligger i toppen af EU-lande, der er positivt stemte overfor den grønne omstilling af energi, mens de store europæiske lande sakker bagud. Det viser en ny europæisk undersøgelse.
I energi- og fibernetkoncernen Andel er man glade for danskernes velvilje over for mere vedvarende energi og peger på, at inddragelse og dialog spiller en central rolle– det kan de andre lande lære noget af, lyder det fra adm. direktør, Jesper Hjulmand.
Fire ud af fem danskere er positive overfor den grønne omstilling af energi. Det gør os til det næstmest positive land i Europa, kun overgået af Kroatien. Det viser en stor europæisk undersøgelse, som energi- og fibernetkoncernen Andel står bag.
26 lande og 26.000 europæere
I alt er 26 lande og 26.000 europæere med i undersøgelsen, som også sætter fokus på europæernes holdning til et potentielt naboskab til vindmølle- og solcelleparker – og her er danskerne mere kritiske.
Således viser undersøgelsen, at 20 pct. af danskerne er negativt stemte over for at blive naboer til vindmølleparker, mens 19 pct. ikke ønsker at bo i nærheden af en solcellepark. Så selvom danskerne i høj grad gerne vil den grønne omstilling, er der stadig en betydelig del, der ikke ønsker at være nabo til den. Alligevel er Andels adm. direktør, Jesper Hjulmand, optimistisk:
”Det er meget glædeligt, at danskerne vil den grønne omstilling af energi. Men samtidig kan vi også se, at når tingene bliver konkrete, og danskerne skal forholde sig til, om de vil bo i nærheden af vindmøller og solceller, så er der stadig en betydelig skepsis. Vi kan også se, at indstillingen mere eller mindre er den samme på tværs af aldersgrupper. Faktisk er de unge i alderen 18-29 en anelse mindre skeptiske end resten af danskerne, når det kommer til at bo tæt på vindmøller og solceller”, siger Jesper Hjulmand og fortsætter:
”Det er en vigtig pointe, for uanset hvordan vi vender og drejer det, så kommer den grønne omstilling til at berøre mange af os i fremtiden, og det kan være svært at vide, hvad man bliver nabo til, hvis man ikke kender omfanget og vilkårene. Derfor er det helt afgørende, at både politikere, virksomheder og borgere i fællesskab finder ud af, hvordan det gode naboskab til en vindmølle- eller solcellepark ser ud. Hvad nu, hvis det faktisk kunne blive en fordel at få den grønne omstilling som nabo?”
Store lande – stor modstand
I Danmark er det helt præcist 78 pct. af danskerne, på tværs af aldersgrupper, der er positive overfor den grønne omstilling af energi. Kun Kroatien ligger højere med blot et procentpoint. Bunden i Europa indtages af store europæiske lande som Tyskland og Frankrig, hvor kun hhv. 57 pct. og 54 pct. af befolkningen er positivt indstillet.
Det overrasker Jesper Hjulmand:
”Det er både bemærkelsesværdigt og bekymrende, at den største modstand mod den grønne omstilling af energi findes i de mest folkerige europæiske lande. Tænk bare på de seneste år, hvor borgerne i de store EU-lande om nogen har været ramt af ekstremt høje energiregninger og stadig er dybt afhængige af fossile brændstoffer”, siger han og kalder den grønne omstilling for en bunden opgave:
”Den grønne omstilling er en bunden opgave på tværs af hele Europa. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at borgerne gøres til aktive medspillere i arbejdet med at få mere vedvarende energi i fremtiden. Det gøres bedst gennem dialog og medindflydelse. I Andel oplever vi i stigende grad, at borgere fra hele landet henvender sig med ønsker om at få opsat vedvarende energi i lokalområdet – så længe de kan få lov til at tænke med. Og her tror jeg, at der ligger en vigtig læring og et stort potentiale på tværs af hele Europa.”
Udvalgte resultater i undersøgelsen
- Mest positive overfor grøn omstilling af energi: 80 % Kroatien, 78 % Danmark, 75 % Portugal
- Mindst positive overfor grøn omstilling af energi: 45 % Tjekkiet, 51 % Estland, 54% Frankrig
- Mest positive overfor vindmølleparker i eget land: 81 % Danmark, 81 % Kroatien, 79 % Portugal, 79 % Rumænien
- Mindst positive overfor vindmølleparker i eget land: 42 % Frankrig, 43 % Norge, 51% i Grækenland
- Mest positive overfor vindmølleparker nær egen bolig: 63 % Rumænien, 55 % Slovenien, Danmark og Storbritannien 51%
- Mindst positive overfor vindmølleparker nær egen bolig: 22 % Norge, 23 % Holland, Letland og Estland
- Tre primære årsager på tværs til negativitet overfor vindmølleparker nær bolig: støjgener, påvirker natur- og dyreliv, søvnforstyrrelser
- Norge og Grækenland er de to lande med længst afstand til, hvornår vindmøller antages at være nær egen bolig (op til 30 km), hvor Danmark og Slovenien er de to lande med kortest afstandsvurdering (op til 1 km)
- Mindst positive overfor solcelleparker i eget land: 44 % Tjekkiet, 57 % Frankrig, 57 % Holland
- Mest positive overfor solceller i eget land: Kroatien (86%), Litauen (83%) og Rumænien (81%) er de mest positive, når det kommer til solcelleparker i eget land.
- Mest positive overfor solcelleparker nær egen bolig: 68 % Rumænien, 67 % Kroatien, 61 % Irland, 61 % Ungarn og 61% Portugal.
- Mindst positive overfor solcelleparker nær egen bolig: 31 % Tjekkiet, 36 % Holland, 41 % Letland
- Tre primære årsager på tværs til negativ overfor solcelleparker nær bolig: påvirke natur- og dyreliv, påvirke genskin og refleksioner, der generer mig, og ødelægge min udsigt
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Norstat og er baseret på minimum 1.000 nationalt repræsentative interview i hvert land (køn, alder og region) for at sikre en repræsentativ sammensætning af data i de enkelte lande. Da andelen af personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, ikke er kendt i repræsentative sammenhæng, indgår der i flere lande mere end 1.000 interview for at sikre, at denne del af befolkningen indgår i undersøgelsen.
Undersøgelsen er gennemført i følgende europæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Østrig, Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Kroatien, Storbritannien, Irland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Liechtenstein, Malta og Cypern indgår ikke i undersøgelsen, da det ikke har været muligt at indsamle 1.000 nationalt repræsentative interview i disse tre lande.
Interviewene er foretaget fra d. 25. oktober 2023 til den 4. november 2023, og interviewpersonerne er 18-65 år. Dog inkluderer stikprøven i Kroatien kun personer op til 60 år.
