Kør gratis med elbussen

Andel kører med elbusser på Stevns i ferier og weekender efter en fast køreplan. Alle kan køre gratis med. Elbusserne tilbyder også gratis at køre skolebørn i Region Sjælland til udvalgte skoletjenester. Ideen med busserne er at tilbyde eldreven transport til lokale og turister.

Stevns køreplan grafik

Køreplan Stevns

Elbussen på Stevns kører i weekender og ferier igen i 2026. Køreplan kommer til foråret. 

Elbussen stoppede sin kørsel på Møn i august 2025. Elbussen har siden 2022 kørt lokale og turister rundt på Møn med formålet om at skabe bedre adgang til kulturtilbud og naturoplevelser. Det vides ikke, om Andels elbus genoptager kørslen på Møn på et senere tidspunkt.

Elbussen fra Andel

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om de mange oplevelser på Stevns, så besøg sydsjaellandmoen.dk/stevns.  Har du ris eller ros, så hører vi meget gerne fra dig på thomas@stevnserhverv.dk

Ruterne på Stevns er udviklet i samarbejde med Stevns Erhvervsråd, Region Sjælland og Stevns Kommune.

Spørgsmål & svar

Find svar på de mest stillede spørgsmål om Andels gratis elbus.

Elbusserne kører rutekørsel på Stevns i weekender og ferie, ligesom de kører skolebørn i Region Sjælland til og fra udvalgte skoletjenester.

Det er gratis at tage elbussen. Alle lokale, fastboende og sommerhusgæster er velkomne.

Bussen er ikke indrettet til, at kørestolsbrugere fx via en rampe kan køre direkte ind og parkere kørestolen i bussen.

Bussen har et stort bagagerum, hvor det er muligt at anbringe sammenklappede kørestole, og buschaufføren kan bistå med at få kørestolen med bussen. Den gangbesværede skal hjælpes ind i bussen af en ledsager.

Små hunde, der kan bæres i en taske, må gerne tages med i bussen. Hunde på job, fx servicehunde, må også tages med i bussen. Store hunde i snor må ikke tages med ind i bussen.

Nej, du kan ikke få din cykel, kajak eller SUP-board med bussen. Et oppusteligt SUP-board, der er pakket sammen, kan tages med i bussens bagagerum, en kajak er for stor.

Der er ikke håndsprit i bussen, men vi opfordrer passagerer til at holde en god håndhygiejne og fx til at medbringe håndsprit.

Skoler kan låne en elbus, hvis de skal besøge en af skoletjenesterne herunder. Kontakt den pågældende skoletjeneste direkte for at høre mere om lån af elbussen: 

  • Andels skoletjeneste i Svinninge, Energimissionen
  • Geocenter Møn
  • Avnø Naturcenter 
  • Stevnsfortet/Østsjællands Museum
  • Stevns Klint Experience
  • Stevns Naturcenter
  • Stevns Folklore Museum
  • Den Kulturelle Rygsæk/Stevns Bibliotekerne
  • Geomuseum Faxe 

Elbusserne udlånes ikke til øvrige arrangementer, fx private eller for virksomheder. 

I ferier og weekender kører elbusserne gratis rutekørsel på Stevns. Uden for disse perioder kører busserne skolebørn i Region Sjælland gratis til udvalgte skoletjenester. 

Andelbusserne er en del af Andels kollektive samfundsbidrag

Vi støtter og investerer i aktiviteter i Region Sjælland, der er med til at skabe grøn omstilling, vækst og beskæftigelse i samfundet generelt og i de små lokalsamfund. Andel er et andelsselskab, og for os er det vigtigt at bidrage til det samfund, vores andelshavere er en del af. Har passion for. Og lever deres hverdag i – sammen med familie, venner, naboer og kolleger.

Andels skoletjeneste

Energifællesskaber

Energioptimeringspuljen