Du har en særlig adresse
- og det har din nabo også
Du er automatisk andelshaver, når du bor, har sommerhus eller virksomhed i Region Sjælland – med få undtagelser. Det afgørende er, at din bolig er tilkoblet Cerius’ elnet.
Velkommen til 18.000 nye andelshavere
Andel Holding har købt NKE-Elnet af Næstved Kommune, og NKE-Elnet er i den forbindelse blevet lagt sammen med Andels elnetselskab, Cerius.
Vi er glade for at kunne byde velkommen til alle jer fra Næstved. I er nu andelshavere i Andel. Det er I, fordi I bor, har sommerhus eller virksomhed, i Næstved kommune og dermed får strøm leveret fra Cerius’ elnet.
Som andelshavere er I nu del af et stort demokratisk fællesskab.
Du er automatisk andelshaver
Du er andelshaver i Andel, når du bor oven på det elnet, der binder os sammen i Region Sjælland. Der er få undtagelser, men det afgørende er, at din elmåler er tilkoblet netselskabet Cerius’ elnet.
Andelsselskabet blev grundlagt for mere end 100 år siden for at sikre strøm til alle. I dag får du som andelshaver glæde af alt det, vi skaber i fællesskab. Vores mål er at sikre en grønnere fremtid for alle – fx ved at gøre det let at køre elbil, få fibernet og vælge grønnere elprodukter. Du kan også stille op og stemme, når der er valg i dit lokalområde.
Tjek, om du er andelshaver ved at indtaste din adresse:
Let at køre elbil
Vi sætter ladestandere op i hele landet gennem vores datterselskab Clever, der inden 2025 etablerer mere end 20.000 offentlige ladepunkter i hele Danmark – inklusive et stigende antal ultrahurtige ladestationer.
Vi investerer i fællesskaber for alle
Donationer
Ildsjæleprisen
Du bor i en digital højborg
I 2018 var Region Sjælland en af de regioner, hvor færrest havde adgang til højhastighedsinternet. Andel lovede dengang vores andelshavere i regionen adgang til lynhurtigt internet inden udgangen af 2023. Det løfte kom vi i mål med i kampen mod digital ulighed.
Det er Fibia, som er vores datterselskab, der har gravet fibernet ned i dit lokalområde. Det har gjort Region Sjælland til en digital højborg i Danmark. Vi håber, det er noget, du har glæde af i din hverdag. For lynhurtigt internet er afgørende for erhvervsliv, familieliv og fællesskab.
Du har indflydelse som andelshaver
Som andelshaver kan du stemme og stille op til valg i repræsentantskabet hvert 4. år, når der er valg i dit lokalområde. Hvis du bliver valgt i den demokratiske afstemning, bliver du medlem af repræsentantskabet, hvor du bl.a. er med til at vælge Andels bestyrelsesmedlemmer blandt repræsentanterne – og du kan selv opstille.
Repræsentantskabet følger og drøfter Andels udvikling og den grønne omstilling. Som repræsentant kan du styrke dit CV med indsigt i energibranchen og Andel som en aktiv samfundsaktør.
Andels kollektive samfundsbidrag
Vi støtter og investerer i aktiviteter i Region Sjælland, der er med til at skabe grøn omstilling, vækst og beskæftigelse i samfundet generelt og i de små lokalsamfund. Andel er et andelsselskab, og for os er det vigtigt at bidrage til det samfund, vores andelshavere er en del af. Har passion for. Og lever deres hverdag i – sammen med familie, venner, naboer og kolleger.