Du er automatisk andelshaver
Du er andelshaver i Andel, når du bor oven på det elnet, der binder os sammen i Region Sjælland. Der er få undtagelser, men det afgørende er, at din elmåler er tilkoblet netselskabet Cerius’ elnet.
Andelsselskabet blev grundlagt for mere end 100 år siden for at sikre strøm til alle. I dag får du som andelshaver glæde af alt det, vi skaber i fællesskab. Vores mål er at sikre en grønnere fremtid for alle – fx ved at gøre det let at køre elbil, få fibernet og vælge grønnere elprodukter. Du kan også stille op og stemme, når der er valg i dit lokalområde.
Tjek, om du er andelshaver ved at indtaste din adresse:
Demokratisk ledelse
Andel er ejet af alle vores andelshavere, i form af private husstande og virksomheder i Region Sjælland, der er tilsluttet Cerius’ elnet. I Andel sidder repræsentantskabet for bordenden og varetager andelshavernes interesser, når vi former selskabets fremtid. Repræsentanterne er valgt af andelshaverne i en demokratisk valgproces.
Historien om Andel
Andel er et andelsselskab, der blev grundlagt for 100 år siden af to mænd med det samme efternavn, Andersen. Med et års mellemrum startede de energiselskaberne SEAS og NVE, der siden blev til SEAS-NVE og i dag hedder Andel. Deres mål var at udbrede elektricitet til den almindelige borger. De skabte lys over land, og den pionerånd er stadig en del af Andels DNA i dag.
Andel skaber som navn en direkte reference til vores ejerform, andelsselskabet. Det signalerer, at kunder, andelshavere, kolleger i Andel og samarbejdspartnere er en del af et fællesskab. Andel styrker fortællingen om, hvordan vi i fællesskab skaber en særlig energi – energi til at tænke anderledes, drømme større og skabe nyt.
Værdiskabelsespolitikken
– en fælles retning
Værdiskabelsespolitikken tjener to formål. Den beskriver Andels ambitioner for at skabe værdi for andelshaverne, og den fungerer som dialogværktøj for repræsentantskab, bestyrelse og ledelse, når de sætter konkrete mål for Andels indsatser.