Bæredygtighed
I Andel kerer vi os om samfundet, og som andelsejet koncern er værdiskabelse for os mere end økonomi. Det handler i lige så høj grad om bæredygtighed og samfundsansvar og om at nære og bidrage til fællesskabet til glæde og gavn for helheden – og de kommende generationer

Andels bidrag til opfyldelse af verdensmålene
I Andel berører vi direkte eller indirekte stort set alle 17 verdensmål i vores daglige arbejde. Vi har valgt at fokusere særligt på syv af dem, hvor vi ser, at vi har størst mulighed for at skabe en positiv påvirkning gennem vores forretning samt, hvor vi har den største negative indvirkning på samfundet med vores virksomhedsdrift.
Sammen med vores opbakning til UN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsdrift udgør målene vores pejlemærke hen imod en struktureret og forretningsdrevet tilgang til samfundsansvar.


Tilslutning til UN Global Compact
Andel har siden 2012 været frivilligt tilsluttet UN Global Compact, som er et strategisk initiativ for virksomheder, der har forpligtet sig til at drive forretning i overensstemmelse med 10 universelle principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Tilslutningen kræver at vi udover lovgivningens krav rapporterer om fremskridt på vores bæredygtighedsrejse.
Bæredygtighedsrelaterede milepæle 2024
Vi har de senere år realiseret en række bæredygtighedsrelaterede milepæle inden for klima og miljø, det sociale område og governance (ESG).
Resultaterne er et produkt af en koordineret indsats på tværs af koncernen og afspejler vores strategiske fokus på at integrere bæredygtighed i vores virksomhedsdrift gennem bæredygtighedsstrategien.
I 2024 realiserede vi følgende milepæle.
Klima og miljø (E)
- Vi har investeret 4,8 mia. kr. i grøn omstilling i 2024.
- Vi er indgået i partnerskab med DTU og Roskilde Kommune om at udvikle Risø til et globalt hotspot for bæredygtig energi.
- Vi har sammen med Nature Energy produceret 1,3 mio. Nm3 brint og 327.000 Nm3 e-metan på PtX-anlæg i Glansager.
- Vi har lanceret to nye ladeløsninger, som gør livet lettere for elbilister. En ladebrik, der giver adgang til mere end 44.000 ladepunkter fra Clever og en attraktiv afbetalingsløsning på køb af ladeboks.
- Vi har nu etableret ladeinfrastruktur til 440.000 elbiler.
- Vi har lanceret Energimissionen – en ny skoletjeneste for 5. og 6. klasser i Region Sjælland, hvor eleverne lærer om sammenhængen mellem energiformer, klima og den grønne omstilling.
- Vi har skabt samfundsdebat gennem landsdækkende holdningskampagne Fossilbiler hører ikke hjemme i en grønnere fremtid, og samtidig fulgt op med udlån af 200 elbiler.
- Vi har opfyldt vores mål om fremme af biodiversitet på samlet 20-30% af arealet på vores hovedlokationer.
Det sociale område (S)
- Vi har som led i arbejdet med diversitet, mangfoldighed og inklusion indført kønsneutrale betegnelser i koncernens bestyrelser og udvalg.
- Vi har forankret og styrket koncernens fokus på diversitet, inklusion og mental sundhed i selvstændig funktion.
- Vi har i 2024 uddelt 5 mio. kr. i uddannelseslegater til 214 unge studerende i Region Sjælland.
- Vi har afholdt Mental Sundhedsuge for vores medarbejdere og koblet mental trivsel og natur sammen ved at lave gå-ruter omkring vores hovedlokationer til hjernepauser og walk-and-talks.
- Vi har modtaget prisen Årets læreplads 2024 af HK Privat Sjælland for vores arbejde med at uddanne elever.
Governance (G)
- Vi har tilført bæredygtighedsområdet flere ressourcer i hele koncernen.
- Vi har gennemført den første bottom-up dobbelt væsentlighedsvurdering for koncernen og lagt hjørnesten i paradigmeskiftet hen til bæredygtig virksomhedsdrift.
- Vi har fået nyt fælles ERP-system – gennemførelsen af et af de største IT-projekter i Andels historie og afslutningen på systemintegrationen i forbindelse med købet af Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning i 2020.
90 mia. kr. til grøn omstilling
Vi har øremærket 90 mia. kr. frem mod 2035 til accelerering af den grønne omstilling og øget forsyningssikkerhed. Heraf skal 45 mia. kr. udvide eksisterende forretning, mens de øvrige 45 mia. kr. skal investeres i nye forretningsområder